Endeløse rækker af dvd’er, tomme dåseøl, Che Guevara-plakat og singleseng. Det pubertære enmandsværelse afslører ikke, at Marius er sidst i 30erne og far til Sofia på fem. Marius og moren er skilt, og i en efterfølgende retssag er det blevet afgjort, at moren Otilia har forældremyndigheden. Marius har kun lov til at se sin datter få dage om året. Og i dag er én af dem!
Blæksprutte på bagagebæreren
Med en neonfarvet blækspruttebamse på bagagebæreren cykler Marius omkring sine forældre for at låne deres bil. Marius har planlagt en tur til havet med sin datter. Småsludren om Marius’ ekskone kickstarter et vredesudbrud hos Marius’ far. Det virker uberettiget. Vores sympati hviler på Marius. Indtil videre.
Eks-svigermor Coca (Tamara Bucioceanu-Botez) og Otilias nye kæreste, Aurel (Gabriel Spahiu), byder Marius indenfor på kaffe. Otilia er på skønhedsklinik. Selv om det er lang ude på formiddagen, ligger Sofia (Sofia Nicolaescu) stadig og sover. Aurel påstår, hun er syg og burde blive hjemme. Marius er utålmodig, han vil gerne udnytte sin længe ventede kvalitetstid med Sofia. Han vækker hende blidt og de pjatter. Hun virker ikke særlig syg, og vi erfarer, hvor omsorgsfuld og kærlig en far, Marius er. Og vi aner, at svigerfamilien muligvis har en hemmelig agenda.
Fra høflighed til håndgemæng
Aurel vil ikke lade Marius og Sofia tage af sted. Høflighed udvikler sig til håndgemæng, da Marius smadrer en dør i hovedet på Aurel. Ondt bliver værre, da Otilia (Mihaela Sirbu) omsider kommer hjem, og nægter Marius at tage Sofia med på tur. Marius tager Aurel og Otilia som gidsler, og lejligheden udvikler sig til en veritabel krigszone. Udenfor står politiet og banker på, og midt i skuepladsen står lille Sofia uforstående som uskyldigt kronvidne til sine forældres intense fejde.
Eminente skuespilpræstationer
Everybody in Our Family er nyeste skvulp på den rumænske nybølge, men familiedramaet er af universel karakter. Sit alvorlige emne til trods, bevarer filmen en sorthumoristisk fernis gennem samtlige minutter. Hvor klichéfyldt det end lyder, ved man som tilskuer ikke, om man skal grine eller græde. Samtidig er der mange oplysninger, vi kun kan gisne om. Hvad er eksempelvis grunden til, at Marius kun må se sin datter nogle få dage om året? Filmens ultimative styrke er dog de eminente skuespilpræstationer. Marius’ transformation er både overbevisende og overrumplende. Man tvinges til at tage den sympati, man fik for Marius ved filmens begyndelse, til alvorlig revurdering.
Knugende alvor og comic relief
Everybody in Our Family er et intenst og karakterdrevet kammerspil, der balancerer hårfint mellem knugende alvor og comic relief. Om end filmen ikke er på niveau med den rumænske Guldpalmevinder Fire år, tre måneder og to dage, så cementerer Everybody in Our Family, at Rumænien som filmnation stadig har meget at byde på.