Skriv en kommentar
Jake (Blake Jenner) er netop ankommet på hans college-campus, hvor han har fået et baseball stipendium. Han skal bo sammen med sine holdkammerater, og især Finn (Glenn Powell) får hurtig hevet ham med til vilde fester og sjov og ballade. Filmen omhandler kun den første weekend inden semesterstart, men der slækkes ikke på oplevelser, og ritualer der skal overstås, inden hverdagen sætter ind.
Testosteronet blandt baseballspillerne er så tyk, at man kan skære i den. Og det bliver trættende i længden at høre på, at alle der ejer et par bryster bliver omtalt som kællinger eller fisse. Selv Finn bliver træt af jargonen. Den eneste kvinde vi bliver ordentlig præsenteret for, er på kanten til at være endnu en såkaldt ”manic pixie girl”. Hun hedder Beverly og er Jakes modsætning i at hun er kunstnerisk og studerer teatervidenskab.
Det er til gengæld forfriskende at se en film fra en freshmans synspunkt, uden at han eller hun bliver mobbet sønder og sammen eller har en traumatisk oplevelse, der gør at vedkommende ikke finder sig til rette før semestrets slutning.
En del af Jakes samboer ligner at de har set alt for mange somre, i forhold til at de skal forestille at være 20-22 år. Det er derfor virkelig ironisk, da en af dem ender med at blive smidt ud, da han viser sig at være 30 år.
Filmen er spækket med lækker musik, der spænder over disco, hip hop, country, punk og new-wave. Men soundtracket er noget af det eneste ved filmen, der er fedt. Historien mangler nemlig udvikling. Selvom den kun foregår over en enkelt weekend, skal der helst være en form for udvikling hos hovedpersonen, og det er der intet spor af. Fra start til slut, har Jake det bare fedt og hygger sig med sine nye buddies, og det bliver lidt tamt. Det eneste der får filmen fremad, er nedtællingen til skolestart.
Fans af Linklater sidder nok og håber på en slags fortsættelse til Dazed & Confused fra 1993, men Everybody Wants Some ejer slet ikke samme humor eller karismatiske karakterer. Filmen får dog point for instruktionen, for det kan Linklater godt finde ud af. Men karaktererne er stereotype og ikke videre troværdige, og fortællingen virker ufærdig.
