Skriv en kommentar
Der lægges ud med åbenlyst plagiat. Første scene i Dudikoff-uhyrligheden Executive Command er ikke ”inspireret af”, ikke ”i stil med” åbningsscenen fra The Rock – det er groft, overlagt tyveri i en sådan grad at man forudsiger forløbet ned til mindste detalje. Efter at en bunke terrorister har stjålet mængder af et ”meget farligt” kemisk våben fra et vældig dårligt bevogtet militær-anlæg, skifter filmen retning og beslutter sig for at rive og flå fra Kurt Russell-thrilleren Executive Decision (deraf titlen). Vi får således en undskyldning for at vise lange, flotte billeder af et eller andet tophemmeligt, nyt Stealth-fly der kan flyve uset helt op til det nu kaprede passagerfly (med vicepræsidenten ombord no less!) og aflæsse et hold toptunede (læs: fedladne med tydeligt falske tatoveringer) marinesoldater og en kemi-spasser (læs: Dudikoff) der ene og alene skal klare ærterne.
Som i Executive Decision går det galt og kun få af de hårde halse kommer ombord på flyet, hvor der både skal demonteres bomber, sås mistro, dræbes ufarlige terrorister og reddes vicepræsidenter og koner. På en lille time klarer hvor afdankede actionstjerne ærterne med nogle af de mest tøsede cirkelspark og patetisk uoverbevisende nakkebræk nogensinde fanget på film. Det er pinligt og amoralsk, men så dumt at det faktisk var underholdende. Dialogen er at tåbeligt kapitel for sig, ligesom politikerne og flyvelederne der ”panisk” følger løjerne fra jorden vækkede højlydt latter fra undertegnede. Sine mange mangler til trods skal det siges at produktionsværdien på Executive Command langt overstiger den på eksempelvis Freedom Strike der er udkommet i samme omgang. Det er både en bedre og en betydeligt mere underholdende film, ikke mindst takket være en noget mere engageret og tær man sige modig præstation fra Dudikoff (jeg vil i hvert fald kalde det mod at fremsige de replikker med så seriøst et udtryk i ansigtet).
Michael Dudikoff er falleret, han er færdig og Executive Command er et glimrende vidnesbyrd herom. Men kan man grine af latterligt skuespil og åndssvage manuskripter eller synes man det er sjovt når en film så åbenlyst og hensynsløst plagierer større hits, så vil jeg klart anbefale den.
Der er intet bonusmateriale på denne udgivelse, der sideløbende med en elendig film byder på skrækkeligt billede med blinkende VHS-farver og forældet 4:3-format.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: On Air Video.
