Lige før parkometeret er ved at løbe ud, genfinder en eller anden form for kærlighed sig mellem to fortabte mennesker. Claire (Samantha Morton) har skænket sit liv til at varetage moderens liv (Teri Garr), som er ramt af en alvorlig lammelse, lænket til en kørestol, har moderen mistet evnen at tale, og at bruge den ene hånd.
På Claires arbejde, parkeringsvagtkorpset, har en kollega Jay (Jason Pratic) ligeledes et liv af apati, her er dog ingen andre at være ansvarlig for.
Han ved inderst inde at en omvæltning skal til for at styre hans liv væk fra ligegyldigheden. Hans øjne falder naturligt på Claire, der også patruljere i samme område. Hun er næstekærlig og ofte overbærende, en omvandrende undskyldning. Modsætningen Jay, lever af at få sin galde ud, kommer tit på kant med bilister, og er en sjældent eksemplar af så stærk humørsyge.
Det starter med små uskyldige kaffemøder under tjenesten, til en middagsaftale, hvor han indlader sig på kraftige hurtige og maskuline kys, som et tag selv bord, for derefter at trække sig ind i sin egen krabbe humør syge, på meget barnlige præmisser.
Claires apati og passivitet gør at hun ikke kan afvise Jay, og sikkert heller ikke ønsker det. Forholdet udvikles, og Jay viser både positive og negative sider af sig selv, især da Claire s mor falder død om med hovedet helt nede i ris a la manden, er hendes skrøbelighed et dårligt match med Jays lettere selvfede og svære menneskelige tilpassede egenskaber.
En skæv tragisk komedie, om svære skæbner, forhadt på jobbet af ”kunderne”, og apatien, der godt beskrevet her, for mennesker til at bevæge sig i cirkler, før et eller andet kollidere på denne bane. Det er bestemt ikke utroværdigt at sådanne forskelligheder kan danne par, og skuespillet er ganske overbevisende, Samantha Norton er set bedre (specielt i (”Movern Callar”, ”Control”), men fungerer glimrende her som den falden i et med tapetet pige. Filmen uddyber ikke baggrunden for denne karakter hos hende. Til gengæld er der ingen tvivl om at Jason Patric (”In The Valley Of Elah), der spiller Jay, der har mistet kontrollen over sig selv og aldrig rigtig er blevet voksen. Det er sjovt, skævt og underfundigt.
”Expired er Cecilia Miniucchi´s første spillefilm, har tidligere, 2002 lavet en dokumentar om tilblivelsen af Charles Bukowski filmen ”Barfly”. Hendes valg af skuespiller samt udtryk lover godt for fremtiden.
Ekstra materialet består af den meget skrabede version, en lille trailerpark.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.