Skriv en kommentar
Året er 1964. Edie Segdwick (Sienna Miller) er lige ankommet til New York. Hun er en ung dame, med masser af penge på lommen, som datter af en millionær. Men penge er ikke det eneste hun har i bagagen. Edie har været indlagt på et psykiatrisk hospital i et stykke tid, efter opfordring fra hendes familie.
Hun er interesseret i den boheme verden der er på det tidspunkt er i New York.
Andy Warhol (Guy Pearce) er på det tidspunkt ved at blive det mest hotte inden for den genre, og Edie møder Andy på en kunst udstilling. De to bliver hurtigt nære venner, ja velnærmest slyngveninder, for et decideret kæreste forhold, er der ikke tale om, i hvert fald ikke på det fysiske plan.
Edie bliver hurtigt Andy Warhols muse, som det meste af hans produktioner kommer til at bære præg af. Hun indgår i hans kunstkollektiv, kaldet ”The Factory”, og der bliver lavet flere undergrundsfilm med hende i hovedrollen.
Denne verden er fyldt med substanser, hvoraf sex og stoffer, er en naturlig del af hverdagen på ”The Factory” . Edie møder på et tidspunkt en berømt sanger, i filmen kaldet Billy Quinn (Hayden Christensen) . Hun bliver forelsket i Billy, som er den totale modsætning til Andy. Han er dyb, mens Andy er mere overfladisk. Denne konflikt imellem de to mænd, som Edie så gerne vil have til at enes bliver Edie død. I forsøget på at få de to ført sammen, forlader begge mænd hende i stedet for, og hun ender tilbage alene og afhængig af stoffer, indtil hun sidst dør i 1971 af en overdosis.
Om filmen om Edie Segdwick holder sig til virkeligheden, er svær for mig at sige, da jeg lige er en kende for ung til at vide det. Men den research jeg har lavet tyder på at den generelt holder sig til virkeligheden, og hvad der skete. Dog har filmens producenter måtte lave en smule om. Karakteren Billy Quinn, er i høj grad baseret på Bob Dylan. Han og Edie var kærester i en periode, og man må indrømme at Hayden Christensen ligner Bob Dylan ret godt i filmen. Men på grund af en trussel fra Bob Dylan, der ville ligge sag an, hvis hans navn blev brugt i filmen, valgte filmens producenter at kalde Bob for noget andet. Bob Dylan var ked af, at det i filmen så ud som om at det var hans skyld at Edie røg helt i rotterne, for det var absolut ikke tilfældet ifølge Bob Dylan.
Filmen er vel det man kan kalde en smal film. Spørgsmålet er om den er interessant, med mindre man kender lidt til Andy Warhol, og det miljø der var om hans person i 1960´erne. Ingen tvivl om at Andy Warhol var speciel og excentrisk, og det spiller Guy Pearce faktisk med bravour. Jeg er imponeret af ham, og ikke mindst Sienna Miller. Det er første gang jeg har set hende i en film, og hun klarer den store rolle rigtigt godt. Hun spiller med god intensitet, og formår til sidst i filmen hvor Edie går helt i hundene, at spille med en indlevelse der gør indtryk.
I alt en god film, om en spændende tid, og et spændende univers. 4 stjerne herfra.
