Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
En gruppe unge mennesker starter på skolen ”New York City High School for the Performing Arts”, med drømmen om en karriere indenfor dans, musik, teater el. lign. Her skal de følge diverse timer der skal forberede dem på netop dette, og alle som én, må de have et snit over middel, hvis de ikke vil smides ud af skolen. Alle er de talentfulde, men mange unge har den samme drøm som dem, så hvad gør dem så specielle? Deres forældre tænker samme tanke, er ikke alle er lige begejstrede for ideen om, at deres børn er optagede på denne skole. Faget er svært nok i sig selv, og bliver man ikke støttet hjemmefra, hvor meget kan man så klare? Kan de overhovedet holde til den verden de så desperat forsøger at komme ind i? Har de hvad det kræver - og er det nok?
”Fame” er genindspilningen af Allan Parkers film, der hittede for godt og vel 30 år siden. Siden da har historien også været fortalt i form af en serie og en musical, og nu var tiden så åbenbart til, at genindspille den gamle klassiker. Til trods for at det er længe siden vi så ”Fame” for første gang, har meget nu ikke forandret sig. Og dog.
Vi har stadig de samme personer med: Den stille og pæne pige, der altid laver sine ting og ikke rigtig kan slippe tøjlerne, den pæne dreng med det store talent, den dygtige pige, der må rette sig efter forældrenes krav, den fattige, vrede men følsomme fyr, der ikke tør fortælle mor om sine drømme og mange mange flere. Hvad der derimod har forandret sig må siges at være selve historiens dybde. For de som kender den originale version af ”Fame”, må denne film siges at være en skuffelse. Denne udgave er ”Fame” er for sukkersød og børnevenlig, og er, som mange kalder den, endnu en ”High School Musical”-film. Vi bliver allerede i begyndelsen af filmen præsenteret for de grundlæggende problemer de unge kæmper med, men vi kommer egentlig ikke rigtig videre derfra, vi får serveret det hele fra start. Kanten er simpelthen blevet filet af historien, og får den til at falde i ét, med alt det vi har set så mange gange før.
Endvidere må det siges, at det kan være svært at hitte rede i alle vores hovedpersoner. Filmen har en længde på 107 minutter, og det giver jo derfor også næsten sig selv, at næsten alle scenerne er ret korte, og vi springer ret hurtigt et år frem i tiden. Faktisk har vi ikke engang lært navnene på halvdelen af vores hovedpersoner, før halvvejs inde i filmen, og vi har stadig ikke til fulde formået, at fange historiens egentlige plot. Ikke ligefrem noget godt tegn vel? Til trods for at hver enkel scene generelt er for kort, har man valgt at sangene i filmen godt må vare længere tid end flere vigtige scener til sammen.
Udover at historien svigter, og tidspresset er mere end synligt filmen igennem, er heller ikke alle skuespillerne velvalgte. Mange af de unge elever, spiller decideret dårligt og utroværdigt. De få der formår at løfte niveauet en anelse, er skuespillere som Charles S. Dutton i rollen som Mr. James Dowd, og Bebe Neuwirth i rollen som Ms. Kraft.
Filmen er ganske flot sat op, og det er da bestemt en flot indspilning. Men hvis du allerede har set den originale udgave af ”Fame”, så kan det ikke anbefales at du også ser denne. Mange ”Fame”-fans vil blive skuffede over denne genindspilning, der i princippet svarer til et forsøg på at genindspille ”Grease”, ”Saturday Night Fever” eller ”Dirty Dancing”. Den er hyggelig, hvis du ikke har andet at lave, men forvent ikke den helt store oplevelse hvis du sætter denne film på.
Warner Home Video.
