Skriv en kommentar
Der skal ikke herske tvivl om at Christian Kampmanns romanserie på 4 bind om den fisefornemme Familien Gregersen, er en spillefilm værdig. Regner Grasten virkede ellers som en mand der kunne gøre det, men filmen er simpelthen for kedelig og at den er over 3 timer lang hjælper ikke på situationen.
Manuskriptet er sammensat af Ib Kastrup, som har valgt forskellige scener ud fra romanerne. Af og til opstår lidt uoverensstemmelse med bøgerne i forhold til hvornår tingene sker.
Filmen starter i påsken 1954, hvor hele familien er samlet rundt om bordet, for at fejre at Bo er blevet student. Vi bliver ved bordet præsenteret for familiemedlemmerne. Der er faderen Mogens, moderen Tilde og deres fem børn Bo, Erik, Rune, Karen og Maj. Udover det har Karen i dagens anledning sin kæreste Jes med og Erik sin kommende kone Marianne.
De næste mange år oplever familien en del modgang. Tilde finder ud af at Mogens har en afærre med hendes bedste veninde Tjumse. Bo springer ud af skabet som bøsse og lever en kedelig tilværelse i København efter en tur til Staterne. Maj og Rune har deres tidlige seksuelle debut med hinanden i Paris, hvorefter Maj knepper sig til toppen og gifter sig med en baron på strandvejen. Rune lever som hippie med kæreste og børn, indtil det liv bryder sammen. Erik forsøger at holde sammen på sit familieliv, alt imens han har en afærre med en anden og Karen lever et ynkeligt liv i Jylland med Jes, der hellere vil alt andet end det Karen vil. Så alt i alt går det ikke særlig godt for Familien Gregersen.
Filmen om familien Gregersen bliver i reklamerne belyst som årets danske film. Ved mindre danskerne er blevet meget kedeligere end sidst jeg tjekkede, så er der ikke tale om en årets film. Filmen er meget langtrukken og har været alt for grundig i sin fortælling sådan at man ofte sidder og mangler spænding. Det er slet ikke som man kender det fra bøgerne hvor der hele tiden sker noget. Jo, det sker, men i et meget langsomt tempo, der gør at man stort set er faldet i søvn når der så endelig sker noget. Udover det kører der i baggrunden et meget stille smukt musikstykke igennem hele filmen, som virkelig ikke hjælper til at få en op af stolen.
Efter at have set filmen og sammenlignet med bogen, kunne jeg bedre have tænkt mig at se en Tv-serie, der kunne få flere episoder med fra bogen, end en spillefilm. Dog, vil det være svært at konkurrere med Krøniken. Man kunne alternativt også have lavet mere end en film og derved være sluppet uden om de 3½ time filmen er lang.
