Skriv en kommentar
Som filmanmelder må man passe på med bruge ordet ”fantastisk”. Som et dækkende udtryk virker det som en uhåndgribelig betegnelse for noget positivt, for er det ensbetydende med noget charmerende? Vittigt? Eller måske dramatisk? Det er et af de mærkater, som man skal være varsom med at hænge over en filmoplevelse, men hvor placerer det så den fantastiske Mr. Fox?
Uden særlig forhåndskendskab til Roald Dahls børnebog, som filmen er baseret på, var mine forventninger begrænset til en forholdsvis simpel fortælling placeret i grænselandet mellem ’Flugten fra hønsegården’ og ’Dyrene fra Lilleskoven’. Heldigvis er der mere substans i denne stop motion-animation, som udnytter genrens forcer. Ligesom i de "rene" animationsfilm kan alting nemlig lade sig gøre. Som regel benyttes der derfor dyrekarakterer i disse, fordi de er karikerede og sjove at portrættere med menneskelige træk. I dette tilfælde er dyrene dog omdrejningspunktet for en fortælling, som tager fusen en smule på den velkendte formel, fordi der spilles på dyrelivets selvopfattelse som skovkræ med et moderne familieliv. Eksempelvis efterfølges en sirlig slurk af en kaffekop af en naturlig knurrende og bestialsk indtagelse af morgenmaden - med poterne. For en ræv er det jo en ganske naturlig måde at spise på.
I historiens centrum befinder Mr. Fox sig og lige efter vores opfattelse af arten, er han en snedig ræv. Med et intelligent glimt i øjet og en lige så narcissistisk opfattelse af sig selv, er han en tilbagetrukket elskværdig mester-hønsetyv, som eksekveres perfekt med George Clooneys velsmurte stemmeføring. Mr. Fox er nu avis-skribent, hvor han har en klumme som ingen læser. Dog har ræven alligevel en idyllisk tilværelse sammen med sin kone, sønnen Ash og resten af skovens dyr. Der bliver dog hurtigt leget i spillerummet mellem dyr og menneske, da eks-tyvens naturlige instinkter atter vækkes efter 12 års uvirksomhed.
I smug genoptager han sit gamle erhverv, hvilket fremskynder filmens begivenheder, da han har valgt at stjæle fra de mest nederdrægtige landmænd i området. Dette bringer hans familie såvel som alle de andre dyr i stor fare, og så må alle hans evner som en vild ræv og veltalende dyreborger presses til det yderste. Sideløbende får vi også fortællingen om den lavstammede søn og dennes misundelse på sin dygtige fætter, som er høj, atletisk og vellidt af Mr. Fox. Udover at være en solid røverfortælling, så er 'Fantastic Mr. Fox' derfor også historien om jagten på anerkendelse for både far og søn.
Alene det giver den en nik imod det vokse publikum, men til tider er humoren også så skæv og underforstået, at junior nok ikke kan være med. De finpudsede og bløde overgange vi er vant til fra film som ’Op’ og ’Shrek’ skal man selvsagt også kigge længe efter i denne type film. Og heldigvis. For humoren og sødmen i 'Fantastic Mr. Fox' havde næppe været så livagtig og vedkommende uden de kantede bevægelser hos de karismatiske dukker. Mr. Fox og hans venner er både sjove, dramatiske og frem for alt charmerende. Og af den grund - måske endda også helt fantastiske.
