The events depicted in this film took place in Minnesota in 1987. At the request of the survivors, the names have been changed. Out of respect for the dead, the rest has been told exactly as it occurred (Fargo, 1996, Coen Brothers)
Ovenstående er indledningsteksten til Ethan- og Joel Coens kultklassiker Fargo, fra 1996. Samtidig er det, bortset fra en ændring i årstallet, indledningen til hvert afsnit af seriens sæson to med Noah Hawley som skaber. (Dog med Ethan og Joel Coen som executive producers)
Tilbage i 1996 skabte postulatet om ”den rigtige historie” stor forvirring, eftersom der var tale om ren fiktion, hvilket dog endte med at gøre Fargo-historien til en myte, og filmen til en kultklassiker. Med tanke på ovenstående var det også med tilbageholdende begejstring fra fans af filmen, da det blev annonceret i 2014, at der ville komme en serie med udgangspunkt i filmklassikeren. Folk var med andre ord nervøse for, om Noah Hawley kunne fremkalde den stemning som filmen mestrede tilbage i 90’erne. Hawley og hans crew skulle dog ende med at gøre både tvivlere og kritikere til skamme, da første sæson høstede den ene fremragende anmeldelse efter den anden. Hvad angår rosen af Fargos første sæson er denne bestemt ikke noget enkeltstående tilfælde, da anden sæson på nærmest alle parametre overgår den forrige. Anden sæson synes så flot og intelligent produceret, at den lægger sig blandt de bedste serier i nyere tid sammen Breaking Bad og True Detectives første sæson. Endvidere gør det ikke sæson to mindre interessant, at seriens karakterensemble er forrygende varierende i forhold til karaktertyper, alt imens den kulsorte humor er pakket pænt ind i næsten hver eneste sætning. Derudover bidrager en skuespillerbesætning, der indeholder Kirsten Dunst, Patrick Wilson, Ted Danson, Bob Odenkirk og mange flere bestemt også til det tårnhøje niveau som nu både Fargo-filmen, sæson et og to lægger for dagen. På samme tid bliver et fremragende narrativ med komplekse helte og skurke akkompagneret af flot filmisk håndværk, hvor man virkelig fornemmer seriens audiovisuelle kvalitet, der er lavet som en slags adaptation på filmens konventioner. Med dette menes, at filmen og serien deler adskillige ligheder og referencer på trods af, at historierne alle er forskellige. Noah Hawley formår med Fargo-serien virkelig at gribe den distinkte tone som Coen-brødrende kreerede med filmen tilbage i 1996
Mens seriens første sæson foregik i 2006 stempler vi i anden sæson tilbage til 1979, hvor Amerika stadig mærker efterdønningerne af Richard Nixons Vietnam og Watergate-fadæser. I det lille lokalsamfund i byen Luverne, Minnesota, USA ligner 70’erne dog stadig 60’erne som konsekvens af den isolerering byen lever i. Her følger vi den hjemvendte Lou Solverson, der faktisk er faren til politikvinden, Molly Solverson, fra første sæson, hvorfor serien derigennem også formår at skabe en slags kausalitet. Undervejs i handlingen forsøger Lou Solverson at nå til bunds af mordet på Rye Gerhardt, der ved et uheld er blevet påkørt af byens frisør, Peggy Blomquist. Desværre for hende og manden er denne Rye Gerhardt den yngste bror i byens berygtede Gerhardt-kartel, der på samme tid ligger i krig med et andet gangstersyndikat fra Kansas City. Midt i al polemikken forsøger Lou Solverson at opklare, hvad der er op og ned i alt virvaret, alt imens han også har nok at se til på hjemmefronten.
Vi har derfor stadig at gøre med en politihistorie som vi kender fra filmen, ligesom stilen stadig læner sig kraftigt mod den Coen-brødrende også skabte. Den underliggende følelse af, at der er mere under overfladen, end vi kan se, er nemlig så tyk at vi kan skære et stykke af den. Derudover er det heller ej uinteressant for os ”læsestolsentusiaster” at tage på en fascinerende udflugt i det smukke snedækkede omgivelser samt et kig tilbage til 70’erne. Serien er derfor både smuk, komisk, anderledes, langsom og særdeles stemningsfuld. Mest af alt er den dog bare helt og aldeles fremragende.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount