Rusty Griswold er ikke den sjove, eventyrlystne familiefar, som han så gerne ville have været og ægteskabet med sin kone Debbie er gået i stå uden han selv er klar over det. Det forstår Rusty ikke: de har da sex fast en gang om ugen? Hvor Debbie drømmer om Paris, rækker Rustys ferieplanner kun til den sædvanlig hyttetur i Michigan. For 14. år i træk.
Men da Rusty overhører sin kones foragt for endnu en hyttetur, planlægger han en ny ferie i år. Til hele familiens ærgrelse er det dog en road-trip til forlystelsesparken Walley World ligesom Rustys far, Clark Griswold, i 1983 tog ham og resten af familien med på i håbet om at ryste dem sammen. I familien Griswold er det faren som bestemmer ferieplannerne, så det er afsted på en anderledes ferie!
Griswold’s world
Da Chavy Chase er blevet en ældre herre, overtager nu hans fiktive søn fra Fars-Fede-Ferie-serien Rusty Griswold arven og de skøre, underholdende road-trip ture Fars fede ferie (1983) og de tre efterfølgere: Fars fede Europa ferie (1985), Fars fede juleferie (1989) og Fars fede Las Vegas ferie (1997) fortalte om den ene skøre road-trip efter den anden. Nu er der lagt i ovnen til en ny generation på farten, hvor intet går som planlagt.
De ægteskabelige gnister mellem Rusty og Debbie er falmende, men det er kun Rusty, som er for naiv til at se det. I det hele taget er familien er gået i stå socialt. Som forældre har både Rusty og Debbie svært ved at indse, at de begge er blevet ældre. Men det går pludselig op for Debbie efter et besøg hos hendes tidligere Tri-pi studiekreds, hvor hun ikke formår at bælle øl på samme manér som tidligere og leve op til sit øgenavn: Debbie-Do-it-all. Det går dermed aldrig rigtig op for Rusty: heller ikke når forsøger at agerer wingman for sin søn, men i stedet kommer ud som en pædofil.
Samme kage, nyt glasur
Selvom en ny generation Griswold har overtaget tossestregerne, er resultatet nogenlunde det samme. Far tager familien på road-trip og næsten alt går galt, bortset fra de når målet i sidste ende. Bare ikke på den måde de havde tiltænkt sig.
Det er flere morsomme og skæve episoder i Fars Sygt Fede Bilferie. Rusty er pilot som flyver sammen med en garvet, men senil anden-pilot og det giver lejlighed til nogle pinagtige øjeblikke. Ligeledes er Rustys sidste-udkalds-billeje af en albanskfabrikeret bil, der har flere skjulte gadgets end James Bonds biler. Fjernbetjeningen med en knap med et hagekors, beskriver vist bilen meget godt.
Selvom hele misæren er skåret af samme kage, formår den dog at iføre noget smagfuldt glasur. Fars Sygt Fede Bilferie er rent faktisk til tider sjov og ganske underholdende. Endda en af de sjovere film fra 2015.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.