Alle med bare lidt historisk viden (har ikke selv for meget), har vel hørt navnet Nelson Mandela. Rettighedsforkæmper i Sydafrika, Apartheid-modstander af Guds Nåde og strafafsoner med oprejst pande, fordi hans sag var den rette. Der skal ikke gøres forskel på folk, blot fordi deres hudfarve er forskellig. Dykker man i arkivet, kan man nok stadig nikke genkendende til billederne af den frigivne Mandela, som blev løsladt efter mange år i fængslet på Robben Island. Men en mindst lige så fascinerende historie, kommer nu også til visuelt udtryk. Nemlig den hvide mands tvivl om den endegyldige tiltro til det system han arbejder under. James Gregory var Mandelas fangevogter på Robben Island, og det er hans erindringer som har dannet baggrund for Bille Augusts roste Goodbye Bafana / Farvel Bafana...
Historien er meget klassisk om end (“naturligvis”) sand, hvor man tydeligt mærker den hvide mands had til modparten. Specielt fordi Mandela blev ikonet på selve frigørelseskampen. James Gregory indsættes som bevogter for Mandela. En ærefuld opgave som skal håndhæves efter strenge regler. Gregory fatter dog langsomt sympati med Mandela, da de har flere ligheder end forskelle i mellem sig. Og fordi Mandela er stålsat og klar i mæglet. Gregory begynder i små vendinger at modsætte sig systemet, og inden længe kan man næsten kalde Mandela og Gregory for fortrolige. Gregorys bagland responderer voldsomt, og inden længe fremstår han som neger-elsker i sine egnes øjne. Et nærmest umuligt dillemma for Gregory og hans familie, men et har han lært. Minoriteter må slås for den sag de tror på!
Dennis Haysbert (fra Far From Heaven, Jarhead og spændings-serien 24 timer) er et fund som Mandela, og Joseph Fiennes (Shakespeare In Love, Enemy At The Gates, Købmanden Fra Venedig) leverer fin modvægt til ikonet. Som Gregorys fortvivlede kone finder vi Diane Krueger (Troja og National Treasure-filmene). Alle tre under kyndig vejledning af vores egen Bille August, som har lavet en af sine bedste film længe, og specielt efter den lidt uforløste Return To Sender. Goodbye Bafana har skabt stor opmærksomhed omkring sig, alene fordi navnet Mandela ringer klokker over det meste af kloden. Ikke noget under at den som den naturligste ting, vandt Fredsfilm-prisen sidste år, og også nåede at blive nomineret til en Guldbjørn i Berlin.
Et storslået drama som sætter menneskeskæbnen højt, uden at overdramatisere og gå i selvsving. Man glemmer helt at kigge på uret, for Goodbye Bafana er på alle måder et dragende værk. Man er med fra start til slut og nyder det spektakulære forhold mellem en mørk mastodontisk sværvægter og en spinkel lys håndhæver. Et lille stykke historie er skabt, og en klassiker til skolebrug mange år fremover er født. Underholdning for generationer og lad os bare kippe lidt med Dannebrog over at den havde dansk repræsentation bag kameraet.
Filmen udkommer i en lækker 2-disc version med en god portion ekstra materiale. Dog er det kun selve filmen som blev modtaget til anmeldelse, så den alene er indregnet i den samlede vurdering.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.