Skriv en kommentar
Da hun har i årevis har haft en affære med en gift mand, som er totalt ligeglad med hende og kun kan snakke om sig selv, har hendes mor præsenteret hende for taxichaufføren Bruno, en kvindebedårer, hvis ekskone lige er skredet fra byen og har overladt deres to børn i hans varetægt. Efter råd fra en af sine veninder, og for ikke at skræmme ham væk, siger Bella på deres første stævnemøde til Bruno, at hun ikke kan lide børn, selvom hun elsker dem. Det er dog slet ikke det eneste problem, de to må overvinde igennem filmen, for at være sammen.
Blandt stamkunderne på Bellas café, er der et par pensionerede mænd, Paul og Seymour, som vi følger i deres forsøg på at takle ensomheden. Paul møder Emily, da han svarer på en annonce i avisen, mens Seymour opsøger en stripper og inviterer hende på kaffe.
Af den israelske instruktør Amos Kolleks film kender vi vel bedst de to kritikerroste Sue (1997) og Fiona (1998), som begge er blevet vist på Natfilmfestivalen. Alle tre film foregår i New York, handler om ensomme mennesker, og har Anna Thomson, eller Anna Levine, som hun nogen gange er krediteret, i hovedrollen, men Fast Food, Fast Women adskiller sig fra de to andre, ved at være opløftende og glad. Amos prøver i disse film at portrættere realistiske personer i realistiske omgivelser, og derfor er denne film med vilje filmet helt uden at glamourisere karaktererne -- det skal være som om, at det her bare er helt almindelige personer, som tilfældigvis lige er blevet fanget af Amos’ kamera.
Bella er en sød og dejlig pige, som kaster sit fugtige badehåndklæde ned til bumsen, der bor nedenunder hendes brandtrappe, og som hjælper luderen Vitkas søn med at betjene computeren, og hun hjælper selvfølgelig også den gamle dame, hvis taske er ved at blive snuppet af en tasketyv, men alligevel er det bipersonerne man husker, når man forlader biografen. Det er sjældent, vi ser en kærlighedshistorie om to ældre mennesker, der er så godt og realistisk beskrevet, som den vi ser mellem Paul og Emily.
Langt hen ad vejen, virker filmen helt godt, men hen imod slutningen bliver der føjet lidt for mange uforståelige og unødvendige twists til, og man mister næsten interessen. Fast Food, Fast Women er dog én af de gode romantiske komedier, fordi den er så charmerende og underholdende, og fordi alle de rigtige ingredienser jo er der, der er bare lige kommet lidt for meget fyld på. Trods alt er det en meget stilsikker film, som Amos Kollek her serverer for os, og den får fire stjerner.
