Vores ven Monsieur Hulot ankommer til den franske atlanterhavskyst for at feriere. Han går nærmest på tæerne, for at være klar til at løfte hatten og hilse pænt, og han forsøger at opføre sig ligesom de andre gæster i den lille badeby, men desværre er han for det meste uheldig. Det er dog ikke altid hans egen skyld; man har næsten ikke set en mere uheldig mand.
Franske Jacques Tati lavede kun 5 film i sin karriere, og 4 af disse var om den velmenende men noget klodsede Monsieur Hulot. Den tidligere mimer Tati spillede selv hovedrollen som Hulot-karakteren i filmene, der alle fik stor ros, da de kom ud og har fået klassiker-status. I Tatis film om Hulot var dialogen aldrig ret vigtig, og Festlige Feriedage spiller næsten som en stumfilm med kun få ordvekslinger og stor mimik.
Festlige Feriedage (Les Vancances de Monsieur Hulot) er ikke en film, der får seeren til at grine højlydt hele tiden, for de fleste jokes er underspillede og kortvarige. Derimod sidder man hele tiden med et smil på læben og halvgriner hele tiden. Enhver seer kan se de sjove momenter blive bygget op på lang afstand, og de er flot udførte alle sammen. Man kan sige, at Festlige Feriedage mest henvender sig til feinschmeckere, som kan påskønne opbygningen af scenerne og den kærlige præsentation af karaktererne.
Et godt eksempel på den flotte opbygning af scenerne, er der hvor Hulot maler sin båd i vandkanten. Han sætter malerbøtten ved siden af båden, men den bliver ud og ind adskillige gange af vandet med sjove situationer til følge. Scenen er perfekt udført, og man må undre, hvordan Tati fik den scene i kassen.
De forskellige gags er opfindsomme og originale, og de bliver aldrig udvandede som med f.eks. Rowan Atkinsons karakter Mr. Bean. Det er en film fra 1953, og man må sige, at der er gags der stadig virker og nogle der ikke er særligt sjove i dag. På den anden side er det ikke kun en film om fald på halen-komik og store grin, men nærmere en film om nostalgi, glæde og godt humør.
Det er en flot udført film man kan se igen og igen, da alle karaktererne er portrætteret med empati og venlighed. Den er stadig meget sjov, men vil nok til tider virke lidt forældet for de fleste. Denne seer giver filmen 4 stjerner ud af 6.