Kimberly Corman (A.J. Cook) og hendes venner kører i fredelig ånd på Route 23 på vej til et stille og roligt weekendophold. Hvad der skulle have været en drømmeweekend, forvandles pludselig til det værste mareridt. Kimberly har en unik evne der gør hende i stand til at forudse, at en tragisk ulykke snart vil finde sted. Hun meddeler sine medpassagerer herom, hvorfor Kimberly i bedste amerikanske stil bliver kaldt for et skørt kvindemenneske. Hun træder dog bremsen i bund og blokerer for indkørslen til vejen, så folk ikke kan forulykke som spået i hendes vision. En betjent (Burke, spillet af Michael Landes), som er nær ved, beder Kimberly om at stige ud af bilen. I næste øjeblik må Kimberly skubbes til side da en kæmpemæssig træstamme vristes løs fra en lastbil og udløser en lavine af ulykker bag sig. Kimberlys egen bil rammes og i næste øjeblik er Kimberly den eneste overlevende i vennekredsen, sammen med de bilister som hun blokerede vejen for.
Tilbage på politistationen rejses der tvivlsspørgsmål til Kimberlys evner som spåkone. Det viser sig at der er gået præcis 1 år siden en skoleklasse forulykkede ombord på ”flight 180”. Alex (Devon Sawa fra Final Destination), havde i tide forudset flyulykken og på samme måde delt sin vision med sine kammerater, om at en flyulykke ville finde sted. Sammen med nogle få andre forlod Alex flyet før afgang og snød dermed døden i at indtræffe, idet flyet – som spået – eksploderede få minutter efter. Man skal dog ikke forsøge at snyde Døden ustraffet og den indhentede også Alex På stationen forbliver resultatet, at Kimberly (ligesom Alex) har arvet den fintfølende sans for hvornår fatale ulykker vil finde sted i fremtiden .. og dermed være i stand til at redde menneskeliv fra døden. Dette er sket på årsdagen for Flight 180-ulykken. Forklaringen bliver dog ikke hilst velkommen af de overlevende fra Route 23, men folk kommer hurtigt på andre tanker efter at man må sande, at deres historier på en eller anden måde kan relateres tilbage til det forulykkede Flight 180. Alle overlevende fra Route 23 og Kimberly må nu alliere sig med den eneste overlevende fra Flight 180, Clear Rivers (spilles af Ali Larter), som frivillligt har forskanset sig på et sindsygehospital, da hun ved at døden ligger og lurer om hjørnet
Final Destination 2 leger, ligesom sin forgænger, med begreber som handling/reaktion og årsag/virkning. Eksempelvis bliver det overladt til Kimberly og hendes nye venner fra Route 23, at regne ud hvordan de skal reagere når Døden har slået til. Nogle hændelser er de ikke selv herrer over og bliver nødt til at træffe beslutninger hurtigt. Eksempelvis når en gravid kvinde pludselig skal føde – her har Kimberly forudset at doktoren på hospitalet vil dræbe moderen. Dette må ikke ske, fordi et nyt liv (barnet) kan ændre Døden i sit adfærdsmønster .. så Kimberly og betjent Burke må skride til handling.
I Final Destination 2 fortsætter fortællingen i samme dur, som i den første film. Et af de store spørgsmål, der hænger over hele skrækscenariet i filmen, er hvornår indtræffer døden? Final Destination 2 svarer på dette spørgsmål på sin egen selvironiske og absurde måde. Mange af de scener, hvor Døden er opfindsom er så langt fra virkeligheden, at de uden tvivl kommer til at fremstå som komiske (hvem har hørt om duer, der kan flyve igennem vinduer?) På den anden side er scenerne skruet sammen på en sådan måde, at man alligevel overbevises. Noget som amerikanerne er gode til og kan gøre gang på gang. Hvad angår effekter er filmen imponerende, da de er gjort så virkelige som muligt. Her må det være tilladt at nævne bilulykken i starten af filmen (hvor startscenen med flyeksplosionen i den første film var lige så flot lavet). De mange dødsulykker er også ret chokfyldte og ikke mindst blodige.
Det virker som om at de unge skuespillere fra disse typer af film – de mere ukendte som de mere kendte – er ret profesionelle i dag. Ellers er årsagen nok, at der er overflod af unge talentfulde skuespillere fra ungsomdsgysere, og at det ikke er til at kende forskel på dem alle. Som filmen skrider frem og man lever sig mere ind i handlingen, er der dog god kemi mellem skuespillerne. Af mere kendte skuespillere, som også var med i Final Destination, kan nævnes Ali Larter (spiller Clear Rivers) og Tony ”Candyman” Todd (er altid god i en gyser!), som spiller Mr. Bludworth. Ellers er det ikke ligefrem et stjernespækket cast der findes på plakaten, andet end de førnævnte.
David R. Ellis er instruktøren og har været stuntmand i 30 år. Ellis er ikke særlig kendt i Europa, men har heller ikke været aktuel med for mange film. Final Destination 2 er bare hans anden spillefilm, men fortsætter han i samme stil er der grobund for en videre succes, det må siges. Ellis har været assistent instruktør på Matrix Reloaded og Harry Potter.
Jeg ville hellere end gerne have anbefalet biografgængeren at undgå denne ”ikke endnu en teen horror film” i rækken. Det skal dog siges at slutningen er tilpas veldrejet til, at jeg nu alligevel vil anbefale filmen, på et marked, der i forvejen svømmer i disse typer af film. Final Destination 2 vil højst sandsynligt holde en fin placering på videobiksens top 20 i et stykke tid. En sidste kommentar herfra skulle lige være den, at sequels (efterfølgere) ikke nødvendigvis er ensbetydende med dårlig kvalitet! En udmærket 2’er.