Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Nogle gange tager livet en drastisk drejning og bringer familier i ubalance. Det sker i den grad også for familien Taylor, da en dramatisk bilulykke resulterer i dødsfald. Lisa (Julia Roberts – Pretty Woman, Duplicity, Ocean’s Eleven), gift med den autoritære Charles (Willem Dafoe – Mississippi Burning, Spider-Man, Antichrist) og mor til filmens hovedperson Michael (Ryan Reynolds – Smokin’ Aces, X-men Origins: Wolverine, Blade Trinity), omkommer, da familien er på vej til et besøg hos Lisas søster Jane (Emily Watson – Breaking The Waves, Red Dragon, Punch-Drunk Love). Det er Janes søn som løber ud på vejen efter en baseball, der får bilen med Lisa og Charles til at undvige knægten, og derved selv kører galt.
Nu åbner sig et spind af fortrængninger, nag, fortrydelser og meget mere. Familien Taylor har mistet det holdepunkt som var hendes mand underlødig, sin søns beskytter, søsterens bedste ven, nevøens forbillede og en hemmelig kærestes besættelse. Der skal sluges nogle kameler, tages nogle kampe for at så selvindsigten og fortvivlelsen bragt i tålelig balance igen, med det frygtelige faktum at Lisa ikke kommer igen. Gennem en række flash-backs ser vi Taylor-familiens krogede virke på godt og ondt, og må sande at familiens forskellighed netop er det som skal bringe dem sammen.
Foruden de ovennævnte skuespillere, tæller rollelisten også fine navne som Carrie-Anne Moss (The Matrix-filmene, Memento, Red Planet), Hayden Panettiere (Ally McBeal, Heroes) og Ioan Gruffudd (De Fantastiske Fire, King Arthur, Hornblower, W.). Alle har de en vigtig del i dette familie-drama, hvor mange sten skal vendes, før vi har det rigtige billede af alle kombattanter. Et velfungerende drama, som ikke lover mere end det holder, men omvendt heller ikke udvikler sig tilstrækkeligt til at kunne komme i særklasse-kategorien. Man kunne have håbet på at der var væltet nogle flere skeletter ud af skabet, samt at intrigerne ville springe ud i fuldt flor. Men så havde jeg nok siddet her, og givet den hug for at ligne en masse andre film i samme genre. Det interessante aspekt i filmen, er den låste funktion hver figur har i forhold til en modpart. Ingen snupper den naturlige dirigent-stok og det bliver sådan en usikker steppen på samme sted. Nogle vil nok finde det kedeligt, men det er netop manglen på drift i familien, som er kernen. Hvem skal prikke til hvilke balloner, i håb om at komme videre selv eller i fælles flok.
Filmens titel refererer til det bogforlæg som vores hovedperson Michael udarbejder undervejs. En proces som ikke går uden stride bølger mod sig. Selve udgivelsen af bogen, får en central rolle sidst i filmen - som det udsagte ord, som far Charles kan mande sig op til at få hvisket mellem sine læber.
Dennis Lee har kogt enhver families værste mareridt ned til godt en fodboldkamps varighed. Og det er han sluppet okay fra. Herfra kvitteres med 4 stjerner – og lad mig bare afsløre at den ene stjerne tilfalder Willem Dafoe, som faren man får lyst til at stikke en på skrinet!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
