Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Da den ambitiøse sælger Jimmy Starks bil bryder sammen nær en rasteplads i ørkenen, fordriver han ventetiden med et besøg hos en lokal spåmand. Denne forudser bl.a. at Jimmys liv vil tage en ende når årets første sne begynder at dale. Naturligvis er den kyniske sælger mere end skeptisk, men da andre af spåmandens forudsigelse går i opfyldelse begynder tvivlen at sætte ind. Samtidigt begynder Jimmy også at modtage foruroligende post og anonyme telefonopkald og da en tidligere barndomsven som Jimmy har forrådt bliver løsladt fra fængslet, vokser Jimmys paranoia yderligere.
Mark Fergus, der også var medforfatter på den fremragende Children of Men (2006) har skrevet og instrueret og Guy Pearce man kender fra perler som L.A. Confidential (1997) Memento (2000) og The Proposition (2005) er også her glimrende i rollen som den lidet sympatiske Jimmy Starks. Det resterende persongalleri gør det ligeledes særdeles fint og filmen er flot fotograferet, klipningen god, musikken smuk og stemningsmættet og der er ingen forstyrrende huller i historien.
Læg dertil at First Snow prøver at undgå at blive en decideret ”feel-good-film” og drejer uden om de grelleste ”dumt-svin-ved-han-skal-dø-og-bliver-et-nyt-og-bedre-menneske” klicheer vi har set så mange gange før og vi har her at gøre med en film der faktisk burde have været både spændende og måske endda tankevækkende, i sin behandling af spørgsmålet om hvorvidt vi er styret af en forudbestemt skæbne eller ikke. Desværre er den ingen af delene.
For mens Jimmy Starks venter på hvad der mon vil ske når sneen begynder at dale, venter vi også. Og det bliver vi ved med. First Snow vil måske nok være et stille og knugende drama, men den bliver til tider så stille at den helt går i stå og de sekvenser der burde have været ”nervepirrende” er slet og ret kedelige i stedet for knugende. Da Jimmy låser sig inde på et motelværelse med en pistol ved synet af det første snefnug, blev der jublet lidt hjemme i sofaen ved et (måske sadistisk) ønske om at følge sælgerens deroute ned i paranoiaen. Men 10 sekunder efter låser han sig selv ud igen og så kan vi alle sammen vendte videre og det gør vi så, helt frem til den antiklimatiske og hule slutning jeg trods alt ikke skal røbe her, men som kun understreger at man netop har siddet og set en svært kedsommelig film, der i virkeligheden intet havde på hjertet.
I retfærdighedens navn kan jeg simpelthen ikke få mig selv til at sende mere end to svært skuffede stjerner efter denne lille udgivelse og ellers henvise til den lange række film der gør det her så meget bedre. Jeg nævner i flæng: Groundhog Day (1993) Last Night (1998) Magnolia (1999) Next (2007) samt adskillige afsnit af tv-serien The Hitchhiker (Skæbnefortællinger) fra 1980’erne.
Ekstramateriale:
... er der intet af.
Ja faktisk er der ikke engang en menu, så det bliver så som så med stjerneriet her.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
