Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
”Før vinterkulden” er et fornemt eksempel på en skæbnefortælling, der udfolder sig nervepirrende intenst og i dén grad kryber ind under huden på tilskueren. Og det sker tilmed uden brug af udvendige virkemidler og dramatik.
Instruktøren Philippe Claudel skræller lag på lag af det perfekte liv for den Paul og hans smukke kone, Lucie. Han er den fagligt kompetente neurokirurg, som både kolleger, nære venner og ikke mindst patienter ser op til. Hun er det stilfærdige væsen, der i hvert fald udadtil er tilfreds med eller i hvert fald har affundet sig med en rolle som konen, der betingelsesløst og følelsesmæssigt ugengældt bakker sin mand op. Og det uanset om det er over for sønnen, svigerdatter eller Pauls nære ven Gerard.
Der bliver imidlertid rusket op i den hverdagens monotoni, der har lagt sig som en tung dyne over Paul og Lucies forhold, da den unge pige Lou efter at have betjenet Paul på en cafe trænger sig på med påstanden om, at han for længe side har opereret hende for blindtarmsbetændelse. Paul mindes ikke at have foretaget operationen – men han svarer dog høfligt og imødekommende. Snart bliver der sendt den ene buket roser efter den anden, både til den klinik, som Paul deler med Gerard og til hans privatadresse.
Paul forsøger at lægge afstand til Lou og ikke mindst at få hende til at holde op med at sende blomster. Det fører til flere situationer, hvor han bærer sig kejtet ad, med stor sandsynlighed fordi han samtidig er fascineret og mere eller mindre tiltrukket af Lou. Hans fascination trækker ham længere og længere ud i uføre i forhold til konen Lucie, som ikke overraskende gør sig sine egne tanker om Pauls situation. Tanker, som hun fortroligt udveksler med Gerard, hvorved et farligt trekants-drama tegner sig.
Claudel formår at binde den ordknappe dialog sammen med den udstråling, som Daniel Auteuil kan læggge i rollen som det noget forkrampede karrieremenneske og som ikke mindst Kristin Scott Thomas formidler den loyale hustrus indestængte og uforløste følelser med. Hverken Paul eller eller Lucie formår at tage det rette initiativ til den snak, den nyorientering, der kan bidrage til, at deres liv og forhold igen kan udvikle sig til andet og mere end udvendig pænhed. Og så er filmens billeder præget af efterårstristhed i matte farver, som fint og diskret understreges med den borgerlighedens tomhed, der kan lægges i Paul og Lucies eksklusive hjem med store panorama-vinduer, klassisk musik på stereoanlægget, fornem rødvin i beherskede mængder både til og mellem måltiderne og en privat tennisbane, hvor Paul og Gerard utrætteligt duellerer.
”Før vinterkulden” er ikke den feel-good-film du skal sætte på efter en romantisk middag. Det er til gengæld et stærkt bevægende udgangspunkt for at reflektere over, hvordan et – i filmen – 34 år langt ægteskab kan sande til, hjulpet på vej af et tilfældigt møde.
En lidt vel konstrueret slutning – der i øvrigt bliver delvist afsløret allerede i filmens prolog – bidrager til at sløre fokus i plottet. Det er dog samlet set en mindre krusning på det i øvrigt oprørte hav, som Paul og Lucie forsøger at navigere igennem, tilsyneladende uden at have bemandet roret.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
