Skriv en kommentar
Allerede i filmens første scene indrammer kameraet Joseph Goebbels (spillet fremragende af Robert Stadlober) ansigt som et portræt. Det er et ultranært close-up og kameraet er helt oppe og ”inde” i hovedet på Goebbels på en hyperbolsk måde og som matcher hans retorik og politiske taler til folket. Han taler ikke. Han råber kampparoler og politiske statements/oneliners ud til det tyske folk. Med blandingen af fiktion og dokumentariske klip i sort/hvid får vi som publikum en fornemmelse af at befinde os ’in-media-res’, som om vi oplever, at hans retorik og direkte henvendelse til tyskerne, også indfanger os på påtrængende vis.
I filmens første scener får den tyske instruktør Joachim A. Lang cementeret og overgjort tydeligheden af, hvad propaganda er. Han får skuespilleren Robert Stadlober som Goebbels (1897-1945) til at spørge ud i rummet til den lille forsamling, som er Hitlers (spillet af Fritz Karl) indre kerne af ministre og krigsfører: ”Kan nogen huske Stalins propagandachef eller Churchills? Svaret er nej. Til gengæld ved alle ved, hvem Goebbels er. I alle tyske skoler og biografer under 2. Verdenskrig blev der vist propagandafilm instruereret og skrevet af Goebbels.
Goebbels refleksioner over propaganda kommer frem i metaforen: ”Propaganda, das ist eine Kunst wie die Malerei” (Propaganda er kunst ligesom et maleri) og han fortsætter: ” “Was wahr ist, bestimme ich. Und wahr ist, was dem deutschen Volke nützt” (Jeg bestemmer, hvad der er sandt. Og det, der er sandt, er det, der gavner det tyske folk).
Filmens titel er i sig selv et ordspil ”Führer und Verführer” (Føreren og forføreren). Den tyske instruktør Lang vil med sin blanding af fiktion og udklip fra Goebbels propaganda film og andre tyske kunstfilm, genskabe og dekonstruere en af Nazi Tysklands mest effektive arkitekter bag Hitlers vision og idé om ”Det Tredje Rige”, hvordan Goebbels er ’mastermind’ og kan tryllebinde og forføre et helt folk med ord pakket ind i effektive og æstetiske formuleringer, hvor indholdet er den ’rene’ ondskab og grusomheder finder sted, fordi Goebbels mestrede manipulation til fulde.
Det er såre enkelt. Med den rette propaganda/nutidens ’fake-news’, kan enhver få og overtage magten i et land.
Sammenlignet med den tyske artfilm ”The zone of interest” fra 2023 af Jonathan Glazer forsøger den tyske instruktør Lang med ”Føreren og forføreren” at overskride tidsafstanden, selvom det er otte årtier siden disse rædsler og grusomheder fandt sted. Lang sætter spørgsmålstegn ved, hvordan kunne dette ske og at det netop ikke skal opfattes som en del af vores fortid, men vores nutid.
