Skriv en kommentar
Far (Eliezer) og søn (Uriel) er begge professorer. Eliezer, der er forsker af den gamle, støvede skuffe er tydeligt misundelig over at Uriel har vundet langt flere priser end ham selv. Da Eliezer endelig får besked om, at han har vundet den største pris af dem alle er han stolt og glad. Det viser sig desværre at være en fejl, og at også denne pris var tiltænkt sønnike. Uriel er splittet mellem familie og professionelt stolthed, da han af udvalget bag prisen bliver bedt om at fortælle sin far om fejltagelsen.
Både far og søn har viet deres liv til at forske i talmudiske studier i Jerusalem med alt hvad det nu indebærer for deres familier. Eliezer er en forsker af den gamle og excentriske slags der skyr alt hvad der ligner publicity og overfladisk berømmelse. Lukket inde på sit studiekammer eller på biblioteket har han brugt det meste af sit liv på sin forskning. Hans søn Uriel er sin fars diametrale modstykke. Uriel er en udadvendt, veltalende og moderne forsker. Han har skrevet en masse bøger om mange forskellige emner og holdt utallige foredrag om talmudiske studier.
Ifølge Eliezer, så er Uriel er personifikationen af problemet med moderne forskning; den er overfladisk og fyldt med gætværk. Eliezer er stærkt kritisk over for forskere der skriver bøger om en masse emner uden at undersøge dem fuldstændig til bunds. Forholdet mellem Eliezer og Uriel har altid været meget anstrengt, og det gør ikke forholdet bedre, at Uriel vinder priser på stribe med sin forskning.
Da Eliezer får besked om, at han har vundet den største pris af dem alle er han stolt og glad. Det viser sig desværre at være en fejl, og at også denne pris var tiltænkt sønnike. Uriel er splittet mellem familie og professionelt stolthed, da han af udvalget bag prisen bliver bedt om at fortælle sin far om fejltagelsen.
Instruktør Joseph Cedar er født i New York, men immigrerede med sin familie til Israel, da han var seks år gammel. Fodnote er Cedars fjerde spillefilm. Hans to første film, Time Of Favor (2001) og Campfire (2004), var pæne succeser i Israel og fik også biografpremiere i USA. Det var dog med sin tredje film Beaufort fra 2007, at han for alvor blev kendt. For filmen modtog Joseph i Berlin en Sølvbjørn som bedste instruktør og Oscar-nominering for bedste ikke-amerikanske film.
Det er mildt sagt en dysfunktionel familie, vi bliver præsenteret for i Footnote. Eliezer er en stædig særling der er ekstremt misundelig på sin søns succes og helt urimelig kritisk over for ham. Vi kan man se, at Uriel ubevidst selv er ved at begå en lignende fejl over for sin familie og i særdeleshed sin søn.
Historien er godt fortalt og har mange lag. På overfladen har vi Eliezer og Uriels dysfunktionelle forhold, men leder man lidt dybere, ser man også tydeligt deres mange styrker og svagheder i forbindelse med familie og venner. Vi får et realistisk billede af familiemedlemmerne, som på mange måder er blevet tilsidesat af Eliezer og Uriel på grund af deres krævende arbejde og indbyrdes forhold.
Atmosfæren i familien er for det meste fortættet, og det afdæmpede skuespil illustrerer det rigtig flot. Især Eliezer er rigtig god som gammel særlig der kun fejrer sin søn, fordi han skal, og det forventes af ham. Han har nærmest resigneret i den tro at ingen lytter til ham mere, indtil han af journalisten i forbindelse med prisen får mulighed for at fyre en svada af mod hele forskningseliten. Her gnistrer Eliezers øjne i glimt, og han viser sit store temperament og sin forstokkede stædighed.
Hvis man tror, man skal se en kedelig og tør fortælling om forskning, så tager man helt fejl. Både forhistorier og dramatiske begivenheder er så levende og underholdende beskrevet, at man i nogle scener kan sammenligne Fodnote med en film som Thank You For Smoing af Jason Reitman. Her tænker jeg især på tilbageblikkene om Uriels foredragsvirksomhed, der ligner en reklamespot og Eliezers forhistorie, som har gjort ham til en bitter og forstokket særling.
Footnote er en rigtig god film med meget på hjerte. Der er meget humor i beskrivelsen af de to mænds besværlige væsener, men seeren forstår, at det er drabeligt alvor at tabe ansigt eller indrømme nederlag.
Denne seer kvitterer med 5 stjerner.
