Vi befinder os i London i 1870erne, da Forsytesagaen starter. Her følger vi en lang række personer, der knytter sig til slægten, Forsyte. Reindspilningen af serien fra 67 er et langt indblik i en families problemer med kærligheden, og deres familiemedlemmer.
Som startsnaps introduceres vi således for en række personer, hvis liv vi igennem serien kommer til at følge de næste 40 år.
Først bryder den unge Jolyon med alle konventioner ved at forlade familie, inklusiv barn og fader på kærlighedens hellige alter. Men i en tid hvor konvention og familie er alt, er det ikke velset.
På den anden side introduceres den kloge og succesfulde Soames, der leder desperat efter en passende kone. Udenfor Londons hektiske hverdag, i Bournemouth møder han den inciterende skønhed Irene, hvis hånd han snart gør krav på.
Men den på overfladen så fornuftige Soames render ind i problemer, da hans langt mere livlige og kunstneriske kone ikke levner ham mange kærtegn.
Og da den unge arkitekt Phil Bosinney melder sig som konstruktør af Soames og Irenes hus begynder det for alvor at komme til problemer. Irene forelsker sig i den unge entreprenør og snart er helvede løs i Laksegade, for den patriarkisk orienterede Soames accepterer ikke, at konen ikke påskønner alt det, han giver hende.
Således starten og de personer, vi over de næste mange timer ser komme ud for den ene katastrofe efter den anden.
Undervejs oplever vi det ene drama efter det andet, og den ene stormfulde forelskelse efter den anden. Imens er der personer som Soames, der gang på gang må gå den ulykkelige ensommes vej, da kærligheden ikke tilsmiler ham.
Igennem Forsytefamilien får vi en form for indblik i en tid i det engelske samfunds historie med Boerkrig og opbrud fra klassiske idealer.
Familien virker på afgrundens vej, og da et drama som dette foreskriver, at vi vil se stadigt større skandaler, er folk sammen på kryds og tværs og på bedste Glamourvis, føler vi, hvordan tåerne gang på gang vælter ned af væggene hos de følsomme personer.
Der er momenter i sagaen, der berører selv en ikke-segmentpassende fyr som mig, men der er også mange perioder, hvor jeg står af i al følsomheden og den overdrevne tendens, folk i serien har til at forelske sig i de forkerte.
Alligevel er det som altid med en serie, at når man kommer til at kende personerne kan man ikke holde op, og må have sit næste skud information om, hvad de nu skal udsættes for.
Mange af episoderne er ganske fint bygget op, ligesom personerne gennemgående holder sig forholdsvist troværdigt.
Derfor er Forsytesagaen værd at se. Den kan dog ikke anbefales for folk, der falder udenfor segmentet og et indkøb af de mere end 14 timers følelsesporno kræver bestemt, at man har set i det mindste et par afsnit og føler sig draget af den overromantiske og intrigante historie, som vores personer befinder sig i.
Serien er flot produceret og der er ikke meget at udsætte på, hverken lyd (hmmmm skulle da lige være den overdrevne understøttelse af melankoli) eller billeder (velkomponerede og dvælende).
Så er du til melankoli og kærlighed, til intriger og skandale, ja, så er Forsytesagaen bestemt leverandør af det i kvalificeret form. John Galsworthys litterære værk viser sig således som godt stof for især det kvindelige publikum.
I et så stort bokssæt med så mange timer, som det her er tilfældet, kunne man godt savne noget ekstramateriale om f.eks. forskellene på den gamle indspilning og den nye serie. Eller i det mindste et par interviews eller noget med skuespillerne, men det er der desværre ikke at lokke med for fans af Forsyte.
Filmen er venligst udlånt af:
SF/Fox.