For Guy (Ryan Reynolds) er dagligdagen helt normal, når han vågner op i seng og siger godmorgen til sin guldfisk, tager arbejde i banken som kasserer og maskerede banditter, tvinger ansatte og kunder ned på gulvet og røver banken for dens værdier. For Guy er dagligdagen helt normal, når biler kommer hvinende rundt om hjørnet og mejer forgængere ned, når folk bliver skudt gaden med kraftige kalibre eller når eksplosioner sprænger den nærmeste butik i luften for derefter at blive plyndret. En helt normal dag bliver han selv slået ihjel og vågner op i seng og siger godmorgen til sin guldfisk endnu engang.
Og nej, det er ikke sær genindspilning af En Ny Dag Truer (1993). For Guy er baggrundsfigur i computerspillet Free City, en såkaldt NPC (non-player character). Men det ved Guy selvfølgelig ikke.
Men pludselig en dag får han øje på drømmepigen Molotov Girl, som synger hans yndlingssang og langsomt begynder Guy at afvige fra programmeringen. Guy begynder at optage selvstændighed og snupper et par solbriller fra den spiller, som røver banken. Nu kan Guy se Free City gennem en spillers øjne og dernæst begynder han jagten på at finde Molotov Girl igen.
Det er selvfølgelig ikke optimalt for hovedudvikleren Antwan at en NPC begynder at få bevidsthed og interagere i de mange millioner af spilleres gameplay. Så derfor truer Antwan nu med at lukke spillet nu, og dermed indleder Guy et kapløb mod tiden for at bevise sit værd som den rigtig helt og redde spillet i samarbejde med to udviklere Keys og Millie.
Ryan Reynolds har i den grad fundet sin metier i skuespillerfaget som den kække, verbalt grænseoverskridende og direkte skuespiller, som man for alvor så for første gang i Deadpool-filmene (2016, 2018). Reynolds skal komme med upassende, frække, sjove kommentarer til de andre i filmen, så han ligner den dreng fra folkeskolen, som aldrig tog noget seriøst og kun kom med dumme kommentarer.
Men det er ved blive en smule for brugt desværre. For selvom Reynolds kommer med masser af grovkornede guldkorn, begynder det at føles som typecasting og skrivebordsarbejde for skuespillere. Mon ikke han snart burde udfordre sig selv lidt igen i stedet for at spille Deadpool i alle film han medvirker i?
Men når det er sagt, så er Free Guy en ganske underholdende actionkomedie, som det meste af tiden ligner et computerspil. Filmen er instrueret af Shawn Levy der tidligere har stået bag de Nat på museet-film (2006, 2009, 2014), Den Lyserøde Panter (2006), Date Night (2010), Real Steel (2011), The Internship (2013), så vi har med en instruktør at gøre, som kender komediegenren ganske godt.
Filmen fænger nok også mest de computerkyndige publikummer, som kan genkende de mange computerspilsreferencer filmen igennem. Filmen er en slags blanding af Truman Show (1998) og Vilde Rolf (2012), men gennemgående er filmen bygget op omkring en blanding af Grand Theft Auto og Fortnite med masser af genkende nik til Star Wars-serien, Marvel-universet, Half-Life og sikkert mange flere.
Free Guy går næppe over i historien, som et nybrud indenfor actionkomedier. Den gransker nogle enkelte eksistentielle problematikker men overordnet set er filmen en overfladisk blockbuster, som nok underholder, men som også hurtigt er glemt igen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af ©2021 20th Century Studios