Skriv en kommentar
Pixar har snart skabt så mange klassikere, at det må blive sværere og sværere og overgå sig selv. Dette er tydeligvis set i de seneste film, men muligvis er målet heller ikke at overgå sig selv, men blot fortælle gode og underholdende historier. Denne historie ligger åbenbart tæt til hjertet på instruktør Dan Scanlon, som selv mistede sin far som ung og fandt en gammel lydoptagelse, hvor hans far blot siger et par få ord.
I en verden, hvor magi og trolderi engang har eksisteret, møder vi brødrene Ian ( Tom Holland) og Barley ( Chris Pratt). Ian har svært ved at passe ind og har ikke den bedst selvtillid, hvorimod Barley har en masse personlighed og er ikke bange for noget. De mistede begge deres far i en ung alder, og på Ians 16 års fødselsdag får brødrede foræret en trylleformular, som kan få deres far tilbage i 24 timer. Dog sker der en fejl og de får kun halvdelen af ham tilbage – nemlig hans ben. Derfor må de drage ud for at finde et gammelt kort, som leder dem videre til Fønixjuvelen.
Disney har hyret to af deres faste skuespillere fra Marvel-universet – nemlig Tom Holland og Chris Pratt. Selvom der ikke er meget forskel på nogle af deres andre velkendte karakterer, har de alligevel en god kemi og især skinner Tom Holland som den akavede og bange teenager. De får også god hjælp fra Julia Louis-Dreyfeus som spiller deres mor. Vi er endelig kommet til en tid, hvor bekymrede mødre ikke blot sidder hjemme og venter på at politiet reagerer, men at de selv viser handlekræft. Især Octavia Spencer er meget sjov i rollen som en manticore – et væsen, som plejede at være vild og farlig, men hun driver en kro. Der ikke rigtig en finger at sætte på skuespillerne, da det hele er udført yderst professionelt.
I den danske udgave får vi fornøjelsen af bl.a. Pilou Asbæk og Ellen Hillingsø, så filmen kan sagtens nydes på dansk.
Pixar får her etableret deres eget fantasiunivers og følger derefter deres egen logik, hvilket er befriende at se. At ting engang har været magiske, lige fra en elpære til at flyve, men nu er blevet kommercielle varer og dovenskab, må siges at være meget amerikansk. Dog følger den nok synspunkterne omkring hele verdenen, som tænker tilbage på en enklere tid.
Der er intet super originalt ved historien. Selvom den er tæt på instruktøren Dan Scanlon, så er det den klassiske historie om, at man skal tage af sted på en rejse, finde sig selv, og komme forandret tilbage – hvilket begge brødre heldigvis også gør. Det er muligvis kliché, men ikke mindre sandt. Det er helt i orden at køre på selvsikkerhed og selvtillid, da det jo er det primær publikum, som sikkert sidder med nøjagtig samme tanker. Derfor fungerer Pixars studio-formular stadig meget effektivt.
”Fremad” er muligvis ikke på niveau som deres andre Pixar klassikere, da den mangler originalitet og overraskelser. Dog har studiet formået at lave en sjov, charmerende og rørende fortælling, som kun kan tilfredsstille et Disney og Pixar-elskende publikum.
