Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Friday After Next (DVD)

11. november 2003 af Henrik Østergaard

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Friday After Next (DVD) billede

’Isterningen’ redder dagen og scorer damen endnu engang blandt en flok hystader og andre tosser i forstaden, som stadig ikke er helt så fredelig som man skulle tro.

Her er så efterfølgeren til ”Next Friday”, som man har valgt at udsende direkte på det danske marked uden biograf-premiere, på dvd sammen med sin forgænger. Og det var måske klogt nok. For kvalitet er ikke det der ligefrem præger denne totalt intetsigende. Faktisk er den dårligere end forgængeren, som heller ikke var noget at råbe hurra for.

Den overlegne coolness Ice Cubes karakter havde i de forrige film er her fuldstændigt til rotterne. Sandsynligvis i jagten på en endnu mere gakket, tosset og bindegal komedie, som dog aldrig bliver leveret særlig sjovt.

Historien er temmelig banal: I dagene op til jul bliver Craig (Ice Cube) og hans ven Day-Day (Mike Epps) udsat for tyveri i deres lejlighed af en julemandsudklædt tyv. For at kunne betale huslejen må de tage et job som sikkerhedsvager i et lokalt butikscenter, hvor deres fædre for nylig har åbnet en barbecue restaurant. Her har de små og store problemer med dels butikstyve, dels bander hvis mødre de har generet, dels irriterende butiksejere og dels deres udlejers fængselshjemvendte muskelbundt af en overliderlig bøssesøn, men i særdeles med deres egen ustyrlige dumhed, og samtidig huserer julemandstyven stadig. Som i den forrige film redder Ice Cube dagen og scorer damen. Ikke videre opfindsomt, i en historie som øjensynligt er endnu mere mandschauvinistisk end den forrige og i øvrigt stærkt homofobisk. Selvfølgelig er det ”herligt” politisk ukorrekt, men der er altså en humoristisk grænse.

I forvejen ligger det generelle niveau for amerikanske komedier i dag meget lavt, og denne er altså flere lårtykke brækstråler under dette niveau. Lidt på samme niveau som den usandsynligt ringe ”Dude, where’s my car?”. De mange stand-upper (uden det mindste skuespiltalent) man har sat på rollelisten, flakser omkring som flyvefisk i en balje opvaskevand. Komplet uden mening og timing i replikken.

Ærgerligt er det, at en så fremtrædende kunstner i hip hop-verdenen som Ice Cube, er sunket så dybt ned i sølet. At han så er villig til at lægge sit navn til denne gang sjask er så bare endnu mere pinligt. Maksimalt kan den gøre sig på en ordentlig bagstiv tømmermands-søndag. Anbefales kun nødtvungent i ædru tilstand til de mest nødtørftige og overinkarnerede fans af den kompakte bamse, som bare skal have det hele med.

Ekstramateriale:
Ekstramaterialet er lige så intetsigende som filmen – der er nemlig absolut intet af det. Dog ikke særligt overraskende, da det stort set er standarden for ”direct-to-video” dvd’er. Sørgeligt.

Filmen er venligst stillet til rådighed af SF-Film.

Titel: Friday After Next
Original Titel: Friday After Next
Premieredato: 4. november 2003
Instruktør: Marcus Raboy
Skuespillere: Ice Cube, Mike Epps, John Witherspoon, Don “DC” Curry, Anna Maria Horsford, Clifton Powell, K, D, Aubert, Katt Williams m, fl
Spilletid: 85 min.
Selskab: Cube Vision, New Line Cinema, SF-Film, 2002.
Genre: Humor





banner
Overskrift Højre Block
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...