Det var med store forventninger, at jeg i sin tid lukkede op for tv, da den første sæson af Futurama tonede frem. For det var ikke Hr. Hvem-som-helst, næh, det var jo Hr. Matt Groening, der stod bag. Og jeg må sige, at jeg blev skuffet. Forvirret og irriteret over, at handlingen foregik i det ydre rum, og at en belastende skrotbunke af en robot øjensynligt spillede en væsentlig rolle. Jeg så få Futurama-afsnit og stillede i stedet ind på 3+ i den gyldne time mellem 19 og 20, hvor Groenings masterpiece Simpson var på.
Nu må jeg tage skuffelsen og irritationen i mig. Futurama vinder i den grad ved gensyn. Fortællingen om Fry, den helt ordinære samfundsborger, som ved et uheld ryger 1000 år frem i tiden, har noget at have det i.
Det fede ved den fremtid, Fry lander i, er, at den er så genkendelig. Futuramas New New York er såmænd New York blot med alskens teknologiske gadgets, der ofte ikke virker. Problemerne er de samme som altid og yderst almindelige; startvanskeligheder, olieudslip, adoption, kærlighedssorger, strejker. Det er hverdagssituationer, som blot antager grotesk karakter, fordi de netop finder sted i det ydre rum. Selvfølgelig er der også eksotiske indslag, men de bunder altid i genkendeligheder. Afsnittene har ofte et ikke helt tilsløret pædagogisk tilsnit, som eksempelvis afsnittet, hvor vores helte lande i nogle af litteraturens store værker, eller afsnittet hvor Leela kommer til konklusionen ”at det er det indre, som tæller”. Selvom det kan virke banalt her på skrift, fungerer det perfekt i animationens univers.
Og så er der referencerne, som er et helt kapitel, nej en hel bog for sig. De får nærmest The Simpsons til at fremstå som en simpel udgave af Tele-Tubbies. De spænder uhyre vidt, og man skal være meget bredt favnende, hvis man skal have det hele med. Alt lige fra gængse Star Wars og Star Trek referencer over mere subtile referencer som huset fra den gamle tv-serie ”Leave It to Beaver”, stumfilmstidens store Buster Keaton, tegneseriekongen Crumb og hints til store, geopolitiske spørgsmål. Ofte er referencerne små og hurtige og ikke så udvandede, som de kan blive i Simpsons.
Netop på grund af referencerne vinder DVD-udgaven af Futurama. Her er muligt at få følgeskab af nogle af folkene bag serien i deres yderst indsigtsfulde og frem for alt humoristiske kommentatorspor. Det er også her man blandt får historien om en af producenternes forsøg på at komme ind i computerspilsbranchen. Om hans fascination af spillet Qix og hans eget spil Zoid. Det er fænomenalt, kultisk og amerikansk, når det er bedst.
Fem stjerner, på vej mod de seks.
EKSTRA-MATERIALE:
Først og fremmest skal der takkes for de gode kommentatorspor, som man virkelig ikke ville være foruden. Derudover indeholder DVD’en en del slettede scener og en animatics til et af afsnittene. Der er stills gallery, story boards og 3D-modeller af dele af byens konstruktioner. Kort sagt: masser af stuff til den nørdere Futuramatiker. Alt i alt vil jeg give 5 stjerner til ekstra materialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.