Skriv en kommentar
Benny (Michael Nyqvist) lever i svensk bondeidyl, med tilhørende marker, en kostald, et svensk rødt træhus. Men indenfor står det hele I forfald, da huslige sysler ikke ligger lige for hos Benny. Forældrene er borte, men spøger stadig i Benny´s lidt ensomme liv. Dog har han kontakt til nabogården, og de ses af og til.
En dag ved forældrenes gravsten, møder han pludselig den yngre Desirée (Elisabet Carlsson), som tilser nabogravstene, hvor hendes ex-kæreste er stedt til evig hvile. Der opstår øjenkontakt imellem dem, men pludselig må Desirée løbe da bussen kommer. Hun glemmer sin hue. Benny skrider pludselig til handling, og kører efter bussen. Hun står af inde i byen, og går ind i biblioteket. Han finder ud af at hun arbejder der, men har ikke mod til at give hende huen.
Men livets ensidighed trykker Benny, og noget er ligesom vågnet i ham, og næste dag tager han ind på biblioteket med huen. Desirée er ganske rigtig på arbejde, hun har frokostpause, og genert viser han hende huen, hun griner lidt ad ham, og han får lokket hende ud til en korv, ved en svensk pølsevogn. De smågriner, og langsomt er der ved at ske et skred, hvor følelser kan hvirvle rundt. Desirée er forvirret. Benny kommer en dag på besøg, og de går i seng sammen. Desirée tager ud til gården, og der er en utrolig harmoni imellem dem, selvom Benny umiddelbart symptomerne på en bonderøv, der lever et simpelt liv, og Desirée er den intellektuelle, der hører oprea, læser bøger, og følger med i modelunerne, og lever et mere bevidst liv. Men hun er ikke helt stolt af benny, og har problemer overfor sin omgangskreds, blandt andet kollegaerne på biblioteket, og viser ham frem som en ven. Men alle kan mærke de store følelser hun kæmper med og imod. Det er Desirées veninde Märta (Annika Olsson) der kan se hendes følelser, og fortæller at hun må holde fast, at hun intellektualisere alt, sætter normer på det, følger ikke sit hjerter i de virkelig følelser, men lader sig styre og frygt for hvad andre tænker istedet for hvad hun selv tænker og vil. Desirées forældre (Axelle Axell og Lasse Pettersson) lever et adskildt liv, idet moren er senil og og er placeret på et plejehjem af faren, der virker underlig kold, bitter og kynisk. Desirée står og vakler, men pludselig skrider underlaget, da misforståelser opstår...
Kjell Sundvall som er kendt for også at have instrueret den fremragende “Jægerne” er igen ude med en film, der bevæger på en anderledes måde, og på ganske enkelt og charmerende vis fortæller sig ind i hjertet, om forskelligheder der mødes, og hvor lidt åbne man er som mennesker, når først man har fået “sat” sig, og derved får et begrænset livsmønster. Michael Nyqvist spiller også med her, men dennegang som den sympatiske Benny, og gør det med stor indlevelse og ligetilhed. Vandt ved dette års Guldbagge-uddeling, som er en pendant til den danske Bodil, prisen for bedste mandlige hovedrolle. Elisabet Carlsson har sin filmdebut her, og hendes nerve og udstråling viser at der er mange flere film i vente. Trods deres umiddelbart forskellighed so personer, hvor man vurdere sandsynligheden for dette møde og dets udviklinger, for de elemineret al tvivl med deres intense rolleforvaltning. Filmen er baseret på Katarina Mazettis romansuccés af samme navn fra 1998. En let film I forhold til emnet, som varmt kan anbefales.
