Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Game Of Thrones - The Complete Eighth Season

14. december 2019 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Game Of Thrones - The Complete Eighth Season billede

Slut, prut, finale. Game Of Thrones blev rundet af på en værdig måde, trods skepsis, bulder, brag og nogle meget mørke scener.

Denne signatur står nu over for sin største udfordring. Efter at have anmeldt samtlige sæsoner (dog lige med undtagelse af sæson 2) af dette årtis ubestridte ”talk of the town”, så føler man nærmest at man kender serien lige så godt som sin egen bukselomme. Denne ottende sæson er afrundingen på hele spektaklet, hvor den evige jagt, modbydelig som den er, på Jerntronen skal forløses. Og præcis derfor er opgaven så svær. For hvordan slutter man en så sagnomspunden serie af, så verdensskaren af fans bliver tilfredse? De har gennem syv sæsoner været vant til den ene bestialske likvidering efter den anden, og nu spørgsmålet så bare hvem der står tilbage med magten? Hvis hoved ruller, og hvis ikke, hvordan skæbnefortæller man så karaktererne til sidst?

Hjælp at hente er der ikke engang sådan rigtigt hos forfatter George Martin, som har måtte se sit mest berømte litterære værk blive overhalet af tv-fiktionen. Tilmed er sæsonen også reduceret til blot 6 afsnit, dog alle længere end vanlig længde. En forhastet beslutning om at få rundet skidtet af? Eller en velovervejet drejning, for ikke at stoppe unødigt fyld i supertankeren? Uanset hvad, så er sæsonens første afsnit en fornøjelse, for her får man lige en ”heads up” på alle de figurer, som man har savnet. De finder på hver sin måde tilbage til rødderne og finder om ikke andet et øjebliks ro i hinanden. Et veltiltrængt øjeblik vel at mærke, for uroen ulmer under overfladen. En hær af døde ledt af den frygtede The Night King styrer direkte mod både vores helte og skurke. Hvilket epos kommer der mon ud af det?

Afsnittene som følger er af meget særlig karakter. Afsnit 3 eksempelvis er stort set ét stort slag, som i øvrigt fik hug i medierne for at være filmet alt for mørkt. Ellers har hvert afsnit fokus på en afrundende forgrening, som handler om tiltrækningen mellem Danaerys og Jon Snow, som viser sig at have komplicerede familiære rødder. Hvordan skal det ikke også gå vores lille danskerkoloni med Nikolaj Coster-Waldau og Pilou Asbæk som henholdsvis Jamie Lannister og Euron Greyjoy? Som et lille kuriosum, så kigger arkitekt Bjarke Ingels forbi, hvis dine øjne er hurtige til at spotte, så dermed når de rød/hvide farver altså endnu til tops.

Hvad med den magtsyge Cersei? Hvad med Arya? Hvad med Davos? Brienne? Tyrion? Sansa? Theon? Bran? Samwell? The Hound? Tormund? Ja, og alle de andre? Når de til vejs ende eller må de lade livet inden da? Jeg kunne godt begynde at remse op, men spoiler alerten ville i så fald selvantænde. Det er også svært at forestille sig at eventuelle uindviede ville starte den mastodontiske serie op vel vidende hvad det hele ender med. Men sjovt er det at tænke tilbage på sæson 1, hvor Ned Stark, Robert Baratheon, Khal Drogo og mange andre slog sig i tøjret. Hovedpersonerne røg én for én over bord, og nye spirer kiggede frem og bød sig til. En blodig omgang med twists og plots som mesterligt udført blev samtaleemne for alle serie-fanatikere på kloden. Afsnit for afsnit forlod helte og skurke Game Of Thrones og puslespillet var eminent uforudsigeligt. En serie som tilmed lykkes med at bringe nogle af de mest forhadte figurer i spil, således at heltene faktisk blev de karakterer som havde mindst urent mel i posen.

Det er ganske pudsigt at skulle lave en form for tilbageblik over hvad der egentlig er hændt siden min første anmeldelse for 7 ¾ år siden. Det er jo sådan set et sweet streak på adskillige timer man skal sammenholde, men omvendt er kunsten ikke at lade sig forblænde af tidligere tiders storhed. Isoleret set er det sæson 8 der skal bedømmes, og status er lige her og nu, at jeg sagtens kan forlige mig med afslutningen. Langt mere end det var tilfældet da HBO havde sæsonen som aktuel i æteren. Dog er de afsluttende 6 afsnit som enhed ikke på højde med sine forgængere, og derfor trækker jeg på rimelig manér en stjerne og ender på fem funklende af slagsen. Og så pyt da, Game Of Thrones er i sin samlede helhed det absolut største serie-eventyr dine øjne nogensinde vil møde. Og det slutter heldigvis ikke her. Som du sikkert ved er der nyt i støbeskeen fra Westeros. Husk i øvrigt at læse interviewet med et par af skuespillerne, som blev publiceret tidligere på måneden her på CinemaOnline.

Udgivelsen er desuden spækket med ekstra materiale, hvor du blandt andet kan komme bag om kameraet på stort set alt fra det hektiske arbejde med at få afsluttet Game Of Thrones. Du kan bl.a. også se 5 scener som ikke endte i den endelige produktion.

Udgivelsen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: Game Of Thrones - The Complete Eighth Season
Original Titel: Game Of Thrones - The Complete Eighth Season
Premieredato: 2. december 2019
Instruktør: David Nutter, Miguel Sapochnik, David Benioff
Skuespillere: Peter Dinklage, Emilia Clarke, Kit Harington, Lena Headey, Sophie Turner, Maisie Williams, Nikolaj Coster-Waldau, Liam Cunningham, John Bradley, Isaac Hempstead Wright, Jacob Anderson, Gwendoline Christie, Pilou Asbæk, Kristofer Hivju, Jerome Flynn
Spilletid: 424 min.
Selskab: HBO, 2019
Genre: Action , Drama , Fantasi






















banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...