Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Getaway

24. januar 2014 af Nikolaj Sonqvist

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Getaway billede

Filmen røg direkte på DVD og Blu-ray og udenom biografen. Manuskriptet burde være røget direkte i skraldespanden udenom menneskelig kontakt

Racerkører i problemer
Den tidligere racerkører Brent Magna (Ethan Hawke) kommer hjem juleaften til et gennemrodet og halvsmadret hjem, og hans kone kidnappet. Kidnapperen, The Voice, kontakter Brent og tvinger ham til følge hans instrukser: ellers dør hans kone. Brent skal stjæle en specielbygget Shelby Mustang og gøre alt hvad The Voice fortæller ham: drøne igennem en befolket park og ind over skøjtebanen, flygte fra politiet og kidnappe bilens ejer The Kid (Selena Gomez). Men i sidste ende har The Voice selvfølgelig en større plan gemt i ærmet for både Brent og The Kid.

Hektisk og ukontrolleret
Alene introsekvensen er ukontrolleret hektisk. Der eksisterer ingen normal hverdag for Brent. Han kommer hjem til sit ransagede hjem i første klip i filmen, mens flashbackscener fra konens juleforberedelser og den ubudne gæst, flashforwards fra Brent som stjæler bilen, samt voice-over med The Voice, der forklarer hele setupet flettes ind mellem hinanden. Det kan gå hen og blive en af filmhistoriens mest kiksede og forvirrende indledningssekvenser. Hvem er Brent Magna? Hvem er The Voice? Har Brent et godt liv? Hvad har pisset The Voice af? Hvad skal det hele til for? Det er åbenbart ikke nødvendigt at introducerer karaktererne eller universet i filmen. Det er åbenbart overflødigt og handler bare om at komme i gang med actionsscener.

Netop actionscener er nærmest filmens eneste bidrag. Nærmest hvert tiende minut følger en politijagt med smadrede politibiler og det samme resultat hver gang: Brent og The Kid slipper væk. Det hele virker som en blanding af computerspillene GTA og Need for Speed med et twist af Simon Says, hvor sidstnævnte ligeledes hver tiende minut minder os om, at hvis Brent ikke gør, som han siger, bliver han gjort til enke. Okay, vi har fattet det!

Hvor Brent er en flad karakter uden nogen baggrundshistorie, er The Kid fuldstændig utroværdig. I sin unge alder ved hun alt om at specielbygge biler og er ekspert i computerhacking og investeringsfirmaer, samtidigt med at hun altid har idéer til, hvordan de skal få ramt på The Voice. Hun er mere intelligent og dygtigere end Stieg Larsons Lisbeth Salander. Og det siger ikke så lidt.

Solomon hvem?
Han har instrueret Donald Sutherland, Sissy Spacek, James D’Arcy, Jemery Irons, Marlon Wayans og nu Ethan Hawke, Selena Gomez og Jon Voight. Han har instrueret film i fantasy, gyser og nu actiongenren, samt produceret og distribueret en god portion film gennem hans After Dark produktionsselskab sammen med blandt andet topproducenten Joel Silver. Hans navn er Courtney Solomon og desværre for os alle hedder filmene han har instrueret Dungeons & Dragons (2000) og An American Haunting (2005), og filmene han har produceret blandt andet Dragon Eyes (2012), El Gringo (2012), Prowl (2010) og Transit (2012). Et imponerende CV på den dårlige måde.

Fladere end Husblas
Getaway er en absolut og helt igennem ligegyldig, overfladisk og meningsløs film. Som i computerspilet Need for Speed handler det om at nå fra A til B, og ikke meget andet. Actionscener gentager sig selv til ukendelighed og karaktererne er fladere og mindre konsistensløse end husblas. Der er kun en ting at sige til jer alle sammen: hvis I ser filmen på hylden i den lokale udlejningsbiks, så er det jer, der skal get-away!

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..

Titel: Getaway
Original Titel: Getaway
Premieredato: 21. januar 2014
Instruktør: Courtney Solomon
Skuespillere: Ethan Hawke, Selena Gomez, Jon Voight, Rebecca Budig
Spilletid: 90 min.
Selskab: After Dark Films, Warner Bros., 2013
Genre: Action
Link: http://www.getawaymovie.com/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...