Åh, Nicolas Cage for helvede. Den mand er simpelthen et omvandrende mysterium. Jeg har før påstået, at Cage kun medvirker i en god film ca. hvert femte år, og det faktum står jeg fast ved. ”Kick-Ass” er stadig kun to år gammel, så vi har tre ulidelige år foran os. Ikke kun fordi Nicolas Cage vil lave forfærdelige film i de år, men fordi han vil lave rigtigt mange forfærdelige film i de år. Cage medvirker nemlig i hvad der føles som 100 film om året, men selv de næste 300 film Cage medvirker i, kan umuligt bliver helt ligeså dårlige som ”Ghost Rider: Spirit Of Vengeance”. Her rammer Cage nemlig bunden.
”Ghost Rider: Spirit Of Vengeance” skulle vist nok oprindeligt have været et remake af ”Ghost Rider”, som også har Nicolas Cage i hovedrollen, men endte i stedet som en fortsættelse, der absolut intet har med den første film at gøre. Fint nok tænkte jeg, for det tyder da på, at filmselskabet samt skaberne af filmen havde indset, at ”Ghost Rider” var en afskyelig film, men var opsat på, at skabe en film i samme univers, der rent faktisk fungerede. Jeg har sjældent taget så meget fejl. ”Ghost Rider: Spirit Of Vengeance” er på mange måder fuldstændig useelig (hvis det da overhovedet er et ord). For det første har vi en uduelig præstation fra Nicolas Cage, som svinger mellem ”uuuuh, jeg er så skør” og ”nøj, hvor har jeg bare nederen på”. For det andet er billedsiden muligvis den værste, jeg endnu har oplevet i en film. Den springer rundt med skæve billeder, og værst af alt intentionelt slørede billeder med nærmest sort baggrund, og kalder det for en stil. Jeg kalder dog filmens bluff, og ser en vanvittigt rodet affære i billedsiden, som på alle måder ødelægger, hvad egentligt godt kunne have været nogenlunde velfungernede hjernedød underholdning. Det er simpelthen ulideligt at se på, og filmen her bør fremover bruges som torturmiddel istedet for højt Metallica på anlægget.
Naturligvis vil en så dårlig film som ”Ghost Rider: Spirit Of Vengeance” skabe interesse. ”The Room” er blevet et kulthit udelukkende på baggrund af negativ omtale. Forskellen er blot, at ”The Room” er sjov, imens ”Ghost Rider: Spirit Of Vengeance” blot giver spontan hovedpine. Hvis billedsiden ikke gør det, så hjælper det rodede manuskript nok lidt på det, og når Nicolas Cage begynder at råbe højt, fordi han er åh-så-skør, hjælper end ikke en hel pakke panodiler. Nej, ”Ghost Rider: Spirit Of Vengeance” er desværre ikke ufrivillig morsom i mere end en scene eller to. Den er blot spild af tid, og det begreb mindes jeg ikke at have brugt om en film før, da der altid er et eller andet at holde af – selv i de mest elendige film. Lad os håbe at ”Ghost Rider: Spirit Of Vengeance” er undtagelsen, der bekræfter reglen.
Billede & Lyd – 2/6
Umiddelbart ser billedet ofte skarpt ud, men når billedsiden er præget af, ofte at skulle se intentionelt sløret ud, så skaber det en ufattelig sær dynamik, at den det andet øjeblik slet ikke er sløret. Lydsiden forekommer mig også noget rodet, da de forskellige niveauer og balancer på ingen måde harmonerer. På den positive side, er det mere at holde af i blu-ray mediets gengivelse af lyd og billede, end der er i selve filmen
Ekstramateriale – 1/6
Hvis man kan kalde det ekstramateriale, at der er en DVD-kopi af filmen med, så er det skam også det eneste ekstramateriale, der medfølger.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.