Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Pigeambitioner
Ginger & Rosa tager sit afsæt i to teenagepigers venskab i London i 1962. Ginger er barn af en boheme far, der underviser på universitetet, og en mere konventionel mor, mens Rosa bor med sin bitre single-mor, som er rengøringsdame.
Begge piger er 17, og er i den afgørende tid, hvor de beslutter hvordan deres liv skal være anderledes end deres forældres. Ginger tager afstand til sin mor, som hun anser som triviel og gammeldags, mens hun selv bliver politisk involveret i anti-atomkrig demonstrationer. Rosa ser også sin mor som en taber, men fordi hun ikke kan holde på en mand.
Pigernes forskellige ambitioner leder dem efterhånden fra hinanden. Filmen følger hovedsagligt Ginger, spillet af Elle Fanning, mens Rosa fungerer mere som en katalysator for Gingers bratte opvågnen fra at være barn.
Dobbelthed i kvindeidealet
Filmens tone er intim, og set fra Gingers synspunkt. Sammen med Ginger fatter man i starten mest sympati for hendes intellektuelle og attraktive far, spillet med uhyggelig naivitet af Allessandro Nivola. Mens Gingers idealisering af faren smadres dramatisk, tvinges vi som publikum også i løbet af filmen til at se drastisk anderledes på forældreparrets dynamik.
Det filmen herved sætter fokus på, er de ændringer, der skete for kvindeidealet i tidsperioden. Især i det kunstneriske boheme-miljø, som filmen finder sted i, findes en spændende dobbelthed, hvor der bliver talt om feminismens idealer, mens kvinderne stadig forventes at tage sig af hus og børn. Denne problemstilling krystaliseres af Ginger og Rosa, som begge er ambitiøse i deres forsøg på at være moderne, men som så let kunne ende præcis som deres mødre før dem.
Enden på verden
Jo mere forvirrende og hjerteskærende Gingers hjemmeliv bliver, jo mere fokuserer hun på truslen om atomkrig. Det er meget fint, hvordan denne trussel fungerer som allegori for hvordan Gingers verden, som hun kender den, ender. Elle Fanning er overbevisende som en intelligent, men ikke helt voksen, kvinde. Hun vil så gerne være sofistikeret, men ofte græder hun - som det barn hun også stadig er. Trods omvæltningerne omkring Ginger lykkedes det hende alligevel at finde hendes ungdommelige lust-for-life, og filmen konkluderer, lidt forbitret, at livet nok skal fortsætte trods alt.
Ginger & Rosa er en stille, men barsk film, som gennem stærkt skuespil og en fin allegori i centrum formår at være dybt rørende.
Mis. Label.
