Den chilenske instruktør, Sebastián Lelio, har haft nogle fantastiske år. Sidste år vandt han en oscar for bedste udenlandske film med ” En Fantastisk Kvinde”, hvor vi fulgte en transseksuel kvindes kamp imod diskrimination og fysisk tortur. Nu har han så fået oscarvinderen, Julianne Moore, til at medvirke i remaken af hans egen film ”Gloria” fra 2013. Nu er Santiago dog skiftet ud med Los Angeles.
Den svære tid
Den midaldrende Gloria Bell ( Julianne Moore) vil stadig have en ungdommelig følelse. Hun blev skilt for 10 år siden, har et kedeligt 8-17 job, men dette har ikke stoppet hende i at prøve at finde kærligheden på diverse natklubber. Ved et tilfælde falder hun for den tidligere soldat, Arnold ( John Turturro) og der opstår en uforventet romance.
Give me Moore
Filmen tilhører Julianne Moore. Hun gør det også helt fantastisk som den midaldrende kvinde, som blot ønsker et liv med indhold og kærlighed. Desværre har hun fået tildelt et halvkedeligt manuskript, og charmen bliver hurtigt trukket ud, selvom der var lagt op til store konflikter. John Turturro gør det også godt, som den ubeslutsomme Arnold, og man sidder tilbage med den største sympati for hans karakter. Men hvad skal vi så bruge denne historie til?
Kvindernes frihed
Sebastian Lelio elsker bestemt sine kvindelige hovedroller, og de bliver oftest portrætteret som stærke, handlekraftige og selvsikre. Dette er Gloria bestemt også, men filmen misser sine pointer, og formår kun at forblive en uoriginal historie om en midaldrende kvinde. Filmen vil højt sandsynligt gerne inspirere kvinder I samme aldre – og for den sags skyld også mænd, men det bliver simpelthen for upersonligt og ligegyldigt. Filmen har mistet alt sin charmede fra sin originale chilenske film, og det bedste ved filmen, er en dansende Julianne Moore i ægte 80’er popmusik.
”Gloria Bell” er fyldt med popmusik, dans og en smag af hverdagens banaliteter. Sebastian Lelio vil gerne vise sine kvindelige karakterer frem, men igennem et halvkedeligt og ligegyldigt manuskript, falder hele konceptet desværre på gulvet. Hvilket er ærgerligt, da Julianne Moore er rigtig god.