Skriv en kommentar
Ben Affleck har været meget igennem i de seneste par år. De konstante angreb i pressen, på grund af hans forhold til Jennifer Lopez, og et par mindre gode film, satte det ellers så lovende talent uden for nummer, og det var svært at se en vej frem for ham. Han valgte sin eneste mulighed. At forsvinde fra branchen midlertidigt. Nu er han tilbage, denne gang i instruktørstolen og hvilket comeback, for ”Gone Baby” Gone er simpelthen et af årets allerbedste film.
Dennis Lehane romaner er ved at blive populære i Hollywood. Efter at filmatiseringen af ”Mystic River” blev nomineret til 6 Oscars, ledte alle med lys og lygte efter den næste bog at filmatisere, men Ben Affleck kom studierne i forkøbet. Han købte rettighederne til Gone Baby Gone, og over en årrække arbejde han og Aaron Stockard løs på manuskriptet når de havde tid, og endelig her i 2007 var begge tilfredse med arbejdet og filmen kunne begynde.
Gone Baby Gone handler om de to privatdetektiver Patrick Kenzie(Casey Affleck) og Angie Gennaro(Michelle Monaghan), der bor og arbejder i Dorchester, et af de hårdeste kvarterer i Boston. Efter en lille piges forsvinden, og politiets manglende spor, bliver Kenzie og Gennaro hyret at tanten til den lille pige, til at snakke med den del af lokalbefolkningen, der ikke ønsker at snakke med politiet. De får at vide af tanten at pigens mor Helene(Amy Ryan) er narkoman, og ikke kan finde ud af at passe pigen ordentligt, og langsomt finder Kenzie og Gennaro ud af at den mystiske sag måske er endnu mere mystisk.
”Gone Baby Gone” lyder måske som en typisk politiopklaringsfilm, men det er det overhoved ikke, da det at opklare forbrydelsen ikke er det vigtigste. Det vigtigste er hvad vores hovedpersoner er villig til at ofre for at finde sandheden, og om det overhoved er det værd. Om de virkelig får det bedre, efter de har opklaret forbrydelsen. Filmen går ned i det miljø af Boston som man ikke normalt ser på film. Film som ”The Departed” og ”Mystic River”, er begge gode beskrivelser af hvordan det er at vokse op i den fattige del af Boston, hvor du enten bliver politimand eller kriminel, og hvor den irsk katolske arv er vigtig, men det er ikke så gennemført som i ”Gone Baby Gone”, der indeholder flere figurere, og derfor giver et mere nuanceret billede af Boston, dog med grundideen fra de to andre film intakt.
Ben Affleck springer ud som instruktør i stor stil. Smart som kun de gamle mestre, viser Affleck at man ikke behøver at springe rundt med smarte kameravikler, og prøve at snyde publikum. Hvis man har et historie der er god nok, har den selv de op og nedture der kræves, og så gælder det bare om at få det hele til at virke så realistisk som muligt. Dette er dog ikke Ben Affleck’s år, men derimod bror Casey Affleck’s. Med sin anden Oscar værdige præstation i år, den første værende ”Mordet på Jesse James…”, får han sit endelige gennembrud, og som privatdetektiv besat af en sag, laver han det bedste portræt siden Guy Pierce i ”L.A. Confidencial”. Michelle Monaghan, gør som hans partner, både professionelt og privat, et god figur, som en atypisk og meget menneskelig detektiv. Rækken af stjerne skuespillere er lang, og nævnes kan også Ed Harris som betjent Remy, der samarbejder med Kenzie og Gennaro, som meget vel kan vinde en Oscar for bedste birolle, sammen med Morgan Freeman, der for engang skyld, kommer udover den typiske mentor rolle, han har været fanget i længe.
Gone Baby Gone imponere og skræmmer, så hvis det er julehygge man leder efter, finder man det ikke her, men det er så også det eneste man ikke finder.
