Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Måske du har læst R. L. Stines bøger med titlen Gåsehud. I så fald kender du til den spirende og fortryllende teenage-uhygge, som han mestrer. Nu kan du igen opleve en Stine-reference i form af Gåsehud-film nummer 2, som er centreret om Halloween. Stines bog Haunted Halloween bliver nemlig lidt for levende, da et par knægte og den enes storesøster bliver viklet ind i vækkelsen af en uhyggelige dukke ved navn Slappy. Denne behøver nemlig slet ikke nogen bugtaler for at kunne snakke og bevæge sig. Inden længe er Halloween forvandlet til en noget mere alvorlig og grufuld sag end hensigten, for Slappy kan en trylleremse som puster yderligere liv i omgivelserne, og snart må de føromtalte tre teenagere bekæmpe havenisser, spøgelser, hekse, edderkopper og en hær af vingummibamser for at redde højtiden.
Hvor den første Goosebumps-film klarede sig hæderligt og overordnet set var en munter affære, så bliver 2’eren en noget slap forestilling, på trods af uhygge-tema’et. Jack Black som Stine var iøjnefaldende og en stor drivkraft i den første film, mens han denne gang er reduceret til en mindre bi-rolle og først tager aktiv part i sagerne til allersidst. Lidt akavet har man i stedet forsøgt at få Ken Jeung til at udfylde en række skægge one-liners – men alt andet lige så er han meget sjovere, når han får frit spil i film til et ældre publikum, og ikke som her, som et slags fjollet legebarn som er alt for gammel til at agere oppyntningsmaestro.
Goosebumps 2 imponerer heller ikke rigtig med hverken CGI eller special effects. I bedste fald ligner det noget fra slut-90’erne og når der så heller ikke rigtig er ramt nogen nerve i intensitet eller fortællelyst, så bliver Goosebumps 2 præcis det modsatte af gåsehud – en ildrød eksem nærmere. Jeg spår heller ikke den store skuespilskarriere for vores tre helte og modregnet de sidste 7 minutters rulletekst, så er den reelle spilletid også begrænset til blot 1 time og 22 minutter. Ja, Slappy er da en til tider slem dukke, men ej heller nogen Chucky eller Annabelle.
Man skal være udstyret med et oprigtigt barnligt sind, for at finde noget som helst af værdi i denne uheldige opfølger. Jeg tror heller ikke den primære målgruppe for alvor falder på halen, i forhold til hvad de ellers bliver budt i deres øjenhøjde. Jeg kan ikke komme afsted med at give mere end 2 stjerner.
Bonusmaterialet er til gengæld langt mere fyldigt og byder faktisk på mere underholdning end selve spillefilmen. Du kommer ikke til at gyse, men i hvert fald til at trække lidt på smilebåndet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
