Gossip Girl
Det er de unge og de rige fra Manhatten, for mange penge og for lidt opmærksomhed fra deres forældre har de nok af. Der er “the queen B”, Blair, privatskolens mest populære pige, der styrer sine veninder og veninde-aspiranter med hård hånd. Hun er naturligvis jomfru og en bitch, men også sin mors omvandrende tøjstativ og med en fortid som bulimiker er verden ikke rosenrød for den lille Blair. Hendes kæreste Nate slås med sine forældres forventninger, der ikke slutter med hans valg af college, men også med deres forventning om at han skal forloves med Blair, om ikke for andet, så fordi hans far forsøger at få hendes mor som kunde. Så er der Chuck, seriens bad boy, skruppelløs i sin omgang med kvinder, og mange af livets andre udfordringer, men mon ikke der findes noget godt under det usympatiske ydre? Så er der det obligatoriske Walsh søskendepar, undskyld, Humphfry søskendepar, der bor i Brooklyn, ikke er rige, men alligevel går på den fine skole. Jenny er den måske knap så søde lillesøster, der i sin søgen efter accept i indercirklen er på vej ud på et skråplan, mens hendes storebror Dan, den fornuftige klogeåge, får en chance for at vinde den smukke og mystiske Seranas hjerte. Jep, Serena er igangsætteren for historien om de stakkels unge rige. Første afsnit starter med at seriens fortæller, Gossip Girl, sladrer om hjemkomsten af den famøse Serena, der forsvandt for et år siden, uden et ord til nogen, men nu er hun tilbage.
Gossip Girl er som sagt navnet på seriens fortæller, og på den blog hvor alt det seneste sladder bliver bragt. Gossip Girl ved alt, og er ikke bange for at bringe selv de mest nedrige detaljer om de unges privatliv, derfor læser alle hendes blog, men ingen ved hvem hun er. Idéen med en fortæller fungererer knap så godt. I de første afsnit er det irriterende, som hun hele tiden skal skære tingene ud i pap, men efterhånden kommer der mere balance i hendes udtalelser, og de bliver helt udholdelige.
”Gossip Girl” er blevet døbt en blanding af Beverly Hills 90210og Sex and the City, og man kan godt se sammenligningerne. Der er noget Beverly over karaktererne, de rige, de promiskuøse, de fattigere søskende der skal forsøge at finde deres plads i de riges verden. Det er dog en del mere fart over feltet i Gossip Girls New York, der er flere penge, en hel del mere sex og intrigerne er flere og ondere. Det kan nogen gange godt blive for meget, og personerne bliver for karikerede.
Sammenligningen med Sex and the City er nok mest på grund af de helt fantastiske kostumer, som naturligvis er det sidste nye designer kluns. De ser alle vildt lækre ud, men der er noget forkert over at se disse 15-16-årige unge med kjoler til flere tusind dollars, det er bare ikke helt overbevisende.
Der er et væld af ekstra materiale i bokssættet, blandt andet hele den første Gossip Girl bog, som serien er baseret på, skrevet af Cecily Von Ziegesar, læst op af Christina Ricci. Men man kan også se hvordan serien blev til, og lære mere om det skønne tøj.
Det er folkene bag ”Orange County”, Josh Schwartz og Stephanie Savage, der har skabt serien ”Gossip Girl”. Derfor havde jeg forventet mere, ”Orange County” var i starten trods alt en ganske god serie med sine sympatiske personer og forstående forældre, og der er mange ligheder med ”Gossip Girl”. Men ”Gossip Girl” formår ikke at komme helt op på det samme niveau. Konflikterne er nogle gange lidt for lette at håndtere, og personerne kommer sig nogle gange lidt for let over episoder, der knuser deres hjerte, eller gør dem til skydeskive for hele skolen, men sådan er det jo egentlig at være teenager
Warner Home Video.