Der er måske ikke mange der ved det, men dette er den nyeste film af mesteren Milos Forman. Manden der i sin tid gav os mesterværker som ”Amadeus” og ”Gøgereden”, har før denne film ikke lavet noget siden ”Man On The Moon” fra 1999. ”Goya’s Ghosts” er dog en Milos Forman film i hele dens betydning. Forman er opslugt af biografier og at blande disse med fiktion, dysterhed samt mørkere humor en fanden selv kunne skabe, gør disse film til unikke kunstværker spækket med skjulte budskaber, der provokerer og forarger.
”Goya’s Ghosts” bruger den spanske maler Goya som fortælleren i en historie om, hvordan historien fra tid til anden kan bevæge sig hurtigere end mennesket kan følge med. I Spanien 1792 får broder Lorenzo ansvaret for den spanske inkvisition, og sætter strenge midler i brug efter, at have set Goyas blasfemiske tegninger af Spaniens fattigdom. Goya har dog magtfulde venner og intet at frygte, da han er kongefamiliens personlige maler, og Lorenzo får selv Goya til at male sit portræt. Her ser han Ines, en smuk ung kvinde der er datter af en rig spansk købmand, og forelsker sig i hende. Da nogle andre præster stiller spørgsmålstegn ved hendes manglende lyst til at spise svinekød, bliver hun under totur tvunget til at underskrive, at hun praktiserer jødedommen. Hendes far vil gøre alt for at få hende ud af fængslet, og sætter Lorenzo i spil igennem Goya. Men en hektisk tid venter med den franske revolution bankende på døren.
”Goya’s Ghosts” er langtfra Milos Formans mest underholdende og banebrydende film, men den tager stadig fat i nogle utroligt vigtige emner, og med Formans sorte humor og dystre fortælling er filmen en lang rutsjebanetur af følelser. Det er vigtigt at slå fast, at ”Goya’s Ghosts” ikke er en film der skildrer Goyas liv, for vores hovedperson bliver udelukkende brugt som et sammenbindende narrativ i filmen, og selvom vigtige dele af Goyas liv bliver nævnt, er dette hverken dybdegående eller pointen med filmen. ”Goya’s Ghosts” er dog en fængslende og skæbnesvanger fortælling om livet, døden, bedrageri og historien med instruktion af topkarakter.
I rollen som Goya ser vi Stellan Skarsgård, som efterhånden er blevet et anerkendt navn i Hollywood med roller i film som ”Pirates Of The Caribbean: Død Mands Kiste”, ”Eksorcisten: Begyndelsen” og ”Dogville” på bagen. Hans succes er efter min mening velfortjent, da han nærmest konstant holder et højt niveau. Skarsgård er i rollen som Goya en varm og medfølende personlighed, som på trods af sin naive tro på det gode, aldrig forfalder til en kliche figur. Billedet bliver dog stjålet af en sublim Javier Bardem, der tidligere har medvirket i ”Collateral” og ”Before Night Falls” som han blev nomineret til en Oscar for. Bardem leverer en pragtpræstation i rollen som kujonen Lorenzo, og hans leg med diverse virkemidler er fænomenal. Natalie Portman fra ”Leon”, ”Closer”, ”V For Vendetta” og den nye ”Star Wars” trilogi spiller rollen som Ines. Portman er en svær størrelse, for hun lagde ud med en fantastisk præstation i ”Leon”, og har siden da kun leveret middelmådigt, selv i ”Closer” som hun ellers blev Oscar-nomineret for. Portman er meget som hun plejer i ”Goya’s Ghosts”, og hun beviser ikke at besidde talentet til at klare to roller i samme film.
”Goya’s Ghosts” er en langt mere underholdende film end den lyder til at være. Den morbide hævn på Ines’ fængsling er alene et gensyn værd og, at Forman kan holde så mange bolde i luften på samme tid, er helt sikkert en bedrift i sig selv. Filmen er lige på vippen mellem de fire og fem stjerner, men da det er svært at sige noget direkte negativt om filmen, ender den på de fem. God fornøjelse!
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.