Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
For tredje gang er der dømt skaller og los i kuglerne. Ja, det er ikke hovedstød og hjørnespark som jeg tænker på, og dog. De såkaldte hooligans er en betegnelse for fodboldfans, som ikke nøjes med at heppe på deres respektive favorithold, men som i højere grad lader de knyttede næver være deres varemærke. Modstandernes kampklare fans skal have én over nakken, eller nærmere to…
I 2006 var det Elijah Wood (Ringenes Herre) og Charlie Hunnam (Sons Of Anarchy) som stemplede ind. 4 år efter var det blandt andet Graham McTavish (Rambo, Hobbitten) som varmede ører og i 2013 (først nu dvd-aktuel) var det så tid til endnu en omgang med opildnet temperament fra Green Street Elite-enheden. Til opgaven skulle man bruge en adræt fyr til at spille Danny, en tidligere hooligan som har helliget sit liv til kampsport. En dag får han et telefonopkald, som fortæller at hans lillebror Joey er blevet likvideret under en hooligan-konfrontation. Opsat på at finde ud af hvem der udførte handlingen, må Danny tilbage i det voldelige miljø og gå forrest. Med hjælp fra en politimand, søger Danny en form for opklaring. Hvad han ikke er klar over, er at al hooliganisme i London er organiseret og sat i system. Så jagten på brorens morder kommer til at koste en ordentlig dynge blå mærker, når man nu er nødtvunget til at gå forrest. Danny spilles af martial arts-udøveren Scott Adkins. Du har sikkert set ham før, dog i en række mindre roller. Det kunne f.eks. være i The Bourne Ultimatum eller The Expendables 2.
Dannys søgen efter sandheden bliver lang og brutal. Samtidig opstår der nogle udfordringer, da han forelsker sig i den lokale pubejer. Det er heller ikke uproblematisk at han har kontakt til ordensmagten, men også står i spidsen for planlagt vold. Ja, det er såmænd slet ikke så let at være Danny. De 1 ½ time som den tredje Green Street Hooligans varer, kan meget passende opdeles i tre dele. Den første halve time sætter figurerne i scene og optrapper langsomt begivenhederne. Den sidste halve time spinder så enderne sammen i et afgørende klimaks. Så er der den midterste halve time… Ja, det er så her at West Ham møder de mange andre fodboldklubbers slagsbrødre. I denne halve time går filmen lidt død, selvom der sker noget hele tiden. Hvad vi ikke ser af cirkelspark, slag og diverse tøsetricks (som f.eks. et nærmest Tyson-agtigt bid i øret), er ikke værd at tale om. Det siger klask konstant, og det lugter lidt af at det er nødvendigt at vise alt hvad remmer og tøj kan holde til. Paradoksalt nok er det når der foregår flest action-sekvenser, at man mister interessen for filmen.
Selvom ingen figurer går igen i de tre film, så er der i sidste ende ikke meget variation i løjerne. Det er som om at det er den samme historie som bliver fortalt igen og igen. Det er ganske vist fascinerende at kigge bag kulisserne i et miljø som er så outreret som dette. Det er noget helt særligt, men som sagt, vi har været der to gange før. Du skal naturligvis se Green Street Hooligans Underground, hvis du har set de to andre film. Det er nu heller ikke noget til hinder for at du kan se filmen separat.
En ting som jeg dog ikke kan give svaret på, er hvorfor den danske oversættelse er udstyret med Underground, når nu originaltitlen bærer undertitlen Never Back Down. Til gengæld kan jeg give svaret på hvad bonus materialet består af, nemlig en 12 minutters dokumentar om tilblivelsen, en trailer og et slideshow med stills fra filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
