Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Jaws med claws. Således kunne man snildt karakterisere sluthalvfjerdser-fænomenet Grizzly, der, i det pengefossende kølvand på Spielbergs astronomisk succesfulde Jaws (1975), selv pønsede på at tage et ordentligt bid (ja, nærmest bogstaveligt talt) af den forrygende filmbølge af animal horror - film, der skyllede ind over alverdens biografgængere. Tallene taler for sig selv – med fænomenale indtægter på over 50 gange sit budget, slog Grizzly rekord og slog tilmed sit navn fast som en af de populæreste og mest succesrige animal horror - film nogensinde.
Som en af de allerstørste independentsucceser i 1976, har Grizzly dertil endogså etableret sig som en af de mest idoliserede og inspirationsdannende film indenfor denne makabre genre. Set med et par 2011-øjne kan det være ualmindeligt svært at begribe denne enorme fascinationskraft, både hvad angår filmens tekniske side, der mildest talt er ringe, når den er bedst og direkte tåbelig, når den er værst; men også selve historieskabelonen, der hverken er synderligt medrivende, særligt indbydende eller sådan helt meningsfuld … men here goes anyway …
Efter at et par velskabte teenagepiger bliver flået midt over af, hvad der virker som en almindelig bjørn, i en ellers fredelig naturpark, bestemmer parkens rangere sig for at jage den ned. Yderligere terroriseringer af sagesløse campister og unge vandrere får rangerne til at stille spørgsmålstegn ved, om det virkelig er en skrupsulten bjørn, der sætter sine saftige tænder i bjerglandskabets beboere, eller om det er en morderisk grizzly-bjørn, der svinger sine sylespidse kløer lidt for ofte … Efter alle sporene at dømme, er denne aktive grizzly-bjørn nemlig hele fire meter høj og vejer et helt ton. Den er en notorisk kødæder, der i urtiden var den største – og måske også den værste – af slagsen.
Forvirrede og frustrerede gør rangerne alt for at løse mysteriet, men deres ihærdige indsats bliver gang på gang forpurret af parkens tilsynsførende, der ikke ønsker nogen blodbesmurt skandale. Bjørnen er nu engang langt beskere, mere opsat og meget mere menneskesulten, end de havde forestillet sig, så nu skal alle midlerne tages i brug …
Grrr … Grrrizly
I en moderne filmverden, hvor kameravirtuose, teknisk begavede og visuelt blændende filmmagere som Nolan, Malick og Aronofsky udfolder sig så skamløst suverænt på filmfronten og kontinuerligt viser os det mest sublime, dagens filmkunst er i stand til at præstere, kan det forekomme des mere alderdommeligt, næsten antikt at beskue Grizzlys tekniske bidrag – eller mangel på samme. Kunstigt, fjollet og pinagtigt er de første beskrivelser, som falder én ind, men ved nærmere eftertanke får denne gammeldags iscenesættelse et næsten kært aftryk, en nostalgisk varmende feel good følelse, som når man husker tilbage på sin mormors ru hænder, der lugtede så dejligt af supermarkedssæbe.
Så selv om Grizzlys billedside på ingen måde kan stå mål med dagens majestætiske opnåelser, fortjener den ikke at blive miskrediteret på denne baggrund alene. For sandheden er, at der er noget decideret charmerende, næsten vidunderligt i at se, hvordan den vilde grizzly-bjørn gør det af med sine skrigende ofre.
Det er ikke kunst, det er måske kitsch, men det er også klasse.
På trods af at historien på intet tidspunkt bliver rigtigt skræmmende eller virkelig spændende eller særdeles vedkommende, så er rangerne en hyggelig flok gutter, der på hver sin måde fremstår både ægte, elskværdige og elskelige. Mere skal der måske ikke til, for man sidder vitterligt og hepper indgående på dem, håber brændende, at de gør det af med den onde tilsynsførende, at de får fanget den stygge bjørn, og ikke mindst at de hver især får klaret alle skærene med livet i behold.
Man er engageret i deres farlige projekt, og denne autentiske engagement er enhver films vigtigste stødpude.
At filmen så næppe kan tillade sig at gå ind under betegnelsen ”horror”, er den en anelse nedslående bagside af filmen. Denne anmelder havde jo forventet et par virkningsfulde choksituationer – måske bare en enkel - men sad i stedet med et blødsødent træk på smilebåndet og et par overbærende fnis. Et middelgodt spændingsdrama er Grizzly, men en rystende gyserfilm, glem det!
”Det er et dyr, giv ham ikke menneskelige egenskaber.”, siger en forkyndende ranger om den dræbende grizzly i starten af filmen. Denne anmelder får lyst til at omskrive det foregående til – denne film er bare lunken underholdning, lad os ikke give den flere superlative ord med på vejen …
Another World Entertainment.
Ekstramaterialet er ganske fornuftigt og omspænder alt fra ok gode plakatstills til fine "Behind the scenes"-dokumentarer. Der er også enkelte interviews med skuespillerne, manuskriptforfatteren og produceren, ligesom der også er lidt info om både den afdøde instruktør og hovedperson.
Fint, uden at være fantastisk - 4 ON-Z stjerner.
