Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Grusomme Mig 2

25. november 2013 af Ronnie Bisgaard Mortensen

4 stjerner Skriv en kommentar

Grusomme Mig 2 billede

Nye Gruligheder i den uundgåelige fortsættelse

Da Illumination Entertainment i 2010 forsøgte at bryde animationsmonopolet fra Pixar og Dreamworks, var det næppe med en bevidsthed om, hvor succesfuld Grusomme Mig ville blive. For selvom Grusomme Mig var en fuldstændig banal historie om den enelige og onde Gru, som skulle have tre piger for at blive blødt op, så indeholdte den så elskværdige karakterer, en enorm mængde god humor og ikke mindst en varme og kærlighed, som sad lige i hjertet. Grusomme Mig havde et budget omkring 70. mio. dollars, men med en indtjening på hele 250. mio. dollars var det ret uundgåeligt, at en efterfølger måtte komme.

Gru lever lykkeligt som singlemand med sine tre døtre Margo, Edith og Agnes, men da et farligt kemikalie bliver stjålet fra en hemmelig forskningsstation bliver Gru kontaktet af AVL (Anti-Villain League). De vil have Gru til at finde frem til skurken, da Gru jo som tidligere skurk, er ekspert på det område. Det afslår Gru dog, da han har travlt med at passe familien og sin nystartede marmeladefabrik.
Da marmeladefabrikken slår fejl, og da Gru samtidig har set sig varm på AVL-agenten Lucy siger han dog alligevel ja til jobbet, og med børnene og de elskværdige Minions i hælene går den vilde jagt på den onde skurk.

Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg var stor fan af den første Grusomme Mig, og derfor glædede mig til fortsættelsen. Heldigvis blev jeg ikke skuffet, for Grusomme Mig 2 kører videre i samme spor som forgængeren. Der er flere ting som gør Grusomme Mig 2 til en vellykket fortsættelse. Igen er historien måske ret banal og ligetil, men vi ser heldigvis en udvikling hos de forskellige karakterer. Igen er det Gru, som er den mest spændende karakter, og han skuffer ikke. Ud over det er det den mindste datter Agnes som igen stjæler billedet. Man skal være en iskold satan, hvis ikke man holder af hende. Det er samtidig tydeligt, at producerne har lyttet til deres seere. Efter den første film var det især de små gule Minions som var på alles læber. De var sindssygt irriterende, men man kan ikke lade være med at elske dem, de er bare geniale, og de har denne gang fået endnu mere spilletid end første film. Ud over det har den ældste datter Margo en større rolle end første film, mens den mellemste datter Edith desværre går i glemmebogen.

Humoren er heldigvis intakt, og det er især Gru og de gule Minions der står for humoren. Det kan godt være det er slapstick humor det meste af det, men det er animation, så man kan ikke forvente andet, og heldigvis er det opfindsomt slapstick. Ud over det er der faktisk en del voksenhumor, som vil gå over hovederne på de mindste, men som er med til at gøre filmen seværdig for både børn og voksne. Desværre er noget af den kærlighed og varme, som gjorde den første film virkelig god ikke så tilstedeværende i denne film, selvom den har sine øjeblikke.

Det er også tydeligt, at animationerne er blevet endnu bedre end den første, og det er især i detaljegraden og baggrundene, at det er tydeligt. På Blu Ray’en er det muligt at se filmen med både engelske og danske stemmer. De engelske er de samme som fra 1’eren, og det er virkelig den komiske elite som får lov at folde sig ud. Steve Carell er igen yderst genial som Gru og Kristen Wiig gør det også udmærket som Agent Lucy. I birollerne er både børnestemmerne søde og charmerende mens komiske talenter som Russel Brand, Ken Jeong og Steve Coogan alle er gode. Det er tydeligt, at producerne har valgt nogle rigtig gode komikere til at gøre filmen endnu sjovere, og det virker. Til sidst skal nævnes, at Pharell Williams’ lækre sange pryder filmen igennem, hvilket kun gør den bedre.

Af ekstramateriale findes der er en masse klip, som kortfattet går tæt på de forskellige karakterer i filmen og ud over det er der tre mini-film på Blu Ray’en. De tre film er hver af ca. 4 ½ minuts varighed og er alle søde og charmerende og handler alle om enten børnene eller Minions. Samlet set når Grusomme Mig 2 ikke helt op på 1’erens niveau, selvom det er rigtig tæt på. Godt stemmeskuespil, gode animationer og en masse humor gør at Grusomme Mig 2 stadig er en seværdig og helstøbt oplevelse og det er nok ikke sidste gang vi ser Gru og døtrene. Samtidig er der også en spin-off på vej med de geniale Minions, hvilket vel også var uundgåeligt.

Titel: Grusomme Mig 2
Original Titel: Despicable Me 2
Premieredato: 7. november 2013
Instruktør: Pierre Coffin, Chris Renaud
Skuespillere: Steve Carell, Kristen Wiig, Benjamin Bratt, Miranda Cosgrove, Russell Brand, Ken Jeong, Steve Coogan, Elsie Fisher, Dana Gaier
Spilletid: 98 min.
Selskab: Universal Pictures, Illumination Entertainment
Genre: Familie , Humor , Tegne- og animationsfilm
Link: http://despicableme.com






banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...