Skriv en kommentar
KØB BOGEN HER
Antologibog om Academy Awards
Guldfeber – På Sporet af Oscarfilmen er en 424 siders antologi med en grundig indførsel i The Academy Award-historien i både et historiemæssigt bredt perspektiv, i et samtidsmæssigt nært perspektiv, og slutteligt i et dansk perspektiv, hvor der bliver zoomet ind på Danmarks bidrag til den gyldne statuette.
Bidragsydere til antologiens er mange. Fra lektor og ph.d. i medievidenskab Helle Kannik Haastrup til filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen, fra lektor i filmvidenskab Johannes Riis til filmjournalist Søren Høy, samt interviews med blandt andre Bille August, der har oplevet Oscar på tæt hold som vinder.
Der er enighed blandt bogens skribenter om, at Oscarshowet er i krise i disse år og dette er på trods af, at Oscaruddelingen er USA’s tredje mest sete endagsbegivenhed på tv. Men seertallene er alligevel faldet stødt gennem de seneste år på trods af forsøg på fornyelse og konceptudvikling med blandt andet nye kække værter. The Academy Awards er en kompleks størrelse med både en prisuddeling, intern branche- og industribegivenhed, et televisuelt show og en serie af vinderfilm og fungerer i USA som noget rituelt tilbagevendende, der siger noget om det amerikanske samfund, filmkunst, kultur, film og mediehistorie.
The Academy Awards er blevet en institution, som de store produktionsselskaber tænker i at lave decideret Oscarfilm til, ved at målrette en vis type film mod det årlige Oscarshow for at opnå (vinde) den prestige og anerkendelse der medfølger: og så sælger Oscarvinderfilm godt! Men spørgsmålet er, om Oscarshowet i virkeligheden klamrer sig til et uddødt billede som en respekteret institution?
På sporet af bogen
De første fem kapitler udforsker hver især forskellige perspektiver af The Academy Awards. Andreas Halskovs forsøger at vise fællestræk mellem oscarhistoriens vinderfilm, men må konkludere at forskellene er ligeså stor som lighederne! Haastrup behandler oscarshowet som mediebegivenhed, men trods nogle fine pointer, føles kapitlet ikke dybdegående nok og slikker kun overfladen. Oscarmoden bliver vendt af Iben Albinus Sabroe, som giver et godt overordnet indblik i oscarkjolernes fortælling, men desværre skæmmes kapitler af overordentligt dårlige valgte billeder til at supplere teksten! Hvorfor beskrive en Julia Roberts glamourøse kjole og ikke vise den, men derimod et billede af Julia Roberts fra Erin Brockovich? I kapitel 4 undersøger Jakob Isak Nielsen den klassiske Hollywoodfortælling i oscarårenes begyndelse og måske tidligere brud på fortællerprincipperne, mens Halskov vender tilbage med at se på, om Oscarfilmen afspejler det amerikanske samfund og dens kulturværdier, uden igen at kunne sige noget entydigt og kategorisk.
Bogen kaster sig derefter ud i 10 kapitler med hver deres fokuserende blik på enkelte oscarfilm i forskellige årtier: Broadway Melody (1929), Gone With the Wind (1939), Rebecca (1940), The Greatest Show on Earth (1953), Ben-Hur (1959), Lawrence of Arabia (1962), On the Waterfront (1954), In the Heat of the Night (1967), Midnight Cowboy (1969), The Deer Hunter, (1978), Platoon (1986), Titanic (1997), Lord of the Rings (2003), No Country for Old Men (2007), American Beauty (1999), The Hurt Locker (2008), The Artist (2011). Alle kapitler sætter filmene i historisk og kulturelt perspektiv gennem korte analyser, hvor temaer og kontekster indenfor hver bliver belyst.
Guldfeber – På Sporet af Oscarfilmen slutter af med at først den danske oscarhistorie bliver vendt af Haastrup, som viser at mange danskere har været med til at præge uddelingen helt tilbage til Max Reé, der vandt en pris for bedste scenografi for Cimarron (1931), og videre op igennem årene til nu. Herefter forsøger Søren Rørdam Bastholm at undersøge årsagen til, at Susanne Biers Golden Globe- og Oscarvindende Hævnen (2010), paradoksalt nok hverken kunne vinde en Bodil eller en Robert hjemme i Danmark. Til sidst sluttes der af med dugfriske interviews med produceren Kim Magnusson og instruktørerne Bille August og Nikolaj Arcel, der alle har været nomineret eller vundet en oscar.
Bogen slutter af med en epilog, giver et kritisk perspektiv gennem to essays af henholdsvis Søren Høy, der taler for, der er sket en politisering af Oscarshowet, samt Oscardebattøren og den amerikanske journalist Edward Jay Epstein, der mener, at Hollywood gennem Oscarfilmene bedrager publikum med mindre seriøse, kunstneriske og samfundsforankrede produktioner.
Akademisk læsning med gode pointer
Med en hovedvægt på bedste film oscarvindere tilsidesætter bogen en del af showets andre kategorier, men på den anden side formår den at konkretiserer og indsnævre den flersidede prisuddeling på et mere fokuseret plan. Den forsøger at skabe en forståelsesramme til at anskueliggøre Oscarshowet og bogens kapitler kommer vidt omkring The Academy Awards historiske, industrielle, kulturelle, tværmediale og modeskabende facetter. Bogens fokus er altså Oscarshowet set fra forskellige vinkler og analyser af interessante vinderfilm, tendenser i forskellige årtier og et bredt perspektiv.
Bogen er ikke henvendt til alle. Det er uden tvivl akademisk læsning, hvor en stor del begreber forbliver forbeholdt akademiske kredse eller ligemænd, og bliver måske en smule for indspist. Et forholdsvis stort forhåndskendskab til film, filmbranchen og filmhistorie vil sandsynligvis være en fordel, for at få det fulde udbytte af bogen. Flere termer og udtryk bliver ikke uddybet for læseren, som ikke har kendskab til akademisk litteratur og vendinger, filmiske udtryk og diverse andre udødelige vismændsord.
Men selvom bogen i form og indhold henvender sig mod filmkyndige, er den også målrettet mod dem i sin tematik. Et kritisk indblik i The Academy Awards henvender sig selvsagt ikke mod husmødre, men mod filminteresseret. Og til dem giver bogen et godt indblik og overblik over den gyldne statuette i mange henseender. Til sidst skal bogen have stor cadeau for hverken at forherlige, glorificerer eller for den sags skyld underkende The Academy Awards, men derimod formå at holde sig så meget på afstand som muligt, og blot sætte en spørgsmål op, og bidrager i den grad til videre læsning på egen hånd.
