Skriv en kommentar
Den skønne Hella Joof har tidligere stået bag storsucceserne ”En kort, en lang” fra 2001 og den nyere ”All Inclusive” fra 2014. I hendes nye film prøver hun kræfterne af med et ældre segment, hvorpå hun viser konflikter hos et ældrende ægtepar. Men filmen falder desværre til jorden, da den ikke har nok personlighed.
Den pensionerede frihed
Helle ( Birthe Neauman) glæder sig til at hendes mand, Peter ( Kurt Ravn) endelig går på pension, og de kan begynde at nyde livet sammen. Peter har dog andre planer, og har netop investeret i en andel af et østrigsk vinhus, og har ingen planer om, at slappe af eller rejse med sin kone. Derfor vælger Peter at gå fra sin kone, og de får begge to nu mulighed for at udforske single-livet efter 49 års ægteskab. Men kan man overhovedet starte forfra i så sen en alder?
En uvidende fortælling
Hella Joof og manuskriptforfatteren Mette Heeno, har helt sikkert meget på hjertet med sådan en film. Den tager fat i en ældre målgruppe, og viser hvordan man fysisk ser ud, når man er kommet lidt op i alderen. Men desværre falder historien lidt tungt, da den ikke rigtig ved, hvor den skal hen. Hvad vil filmen netop sige om et ældre par midt i 70’erne? Kan man bare give den gas på ny? Får man lige pludselig en ny seksualitet? I hvert fald mødes Helle nu den yngre lesbiske kvinde, Trine, men hvad er deres forhold præcis? Helle og Peter har også en datter, som har følt sig stærkt overset fra sin fars side, men filmens dykker ikke yderligere ned i datterens følelser, hvilket kunne have været meget interessant. I stedet får vi lov til at se begge partner kæmpe om deres hund.
Fantastiske skuespilspræstationer
Selvom historien ikke hænger sammen, så kan man ikke komme udenom skuespillet. Birthe Neaumann og Kurt Ravn spiller helt vidunderligt med det manuskript, de nu har fået tildelt. Neumann kunne få nogle år siden, ses i filmsuccesen ”Lykkevej”, som også indeholdte en lignende tematik, hvor hendes rige mand forlad hende, og hun skulle prøve at få sit liv til at give mening igen ”Happy Ending” formår dog ikke at levere på samme måde, og historien falder desværre på jorden. Der er ellers mange gode idéer, men de bliver ikke helt fulgt til døren.
”Happy Ending” er en lidt rodet fortælling, om at træde ind i en midtvejskrise i 70’erne. Den bliver aldrig rigtig sjov, selvom den forsøger, hvilket er ærgerligt, nu når det er gode skuespilspræstationer fra veteranerne Birthe Neaumann og Kurt Ravn.
