Skriv en kommentar
Et af de smukkeste billeder i filmen er taget oven over et af verdens smukkeste vandfald: Iguazú i Argentinas nordlige nationalpark, hvor vi ser vandet i grønt, brunt, blåt, hvidt vælte ned af bjergsiderne med hvide skyer, dampende i midten og små sorte fugle kredse rundt i det uendelige og næsten usynlige i drømmescenariet. Billedet står lidt i kontrast til starten, som er holdt i sort/hvid i Hong Kong, hvor de elskende Lai Yiu-fai (Tony Leung Chiu-wai) og Ho Po-wing (Leslie Cheung) ikke tør opretholde deres forelskelse i et kinesisk styre, og drager til Buenos Aires for at redde deres forhold – og filmen starter med Ho Pos motto: Lad os starte forfra.
Og det gør de med at leje en bil til det store vandfald, som er en fælles drømmerejse, og deres stuelampe er billedliggjort som et Iguazú-vandfald, men alt går galt fra begyndelsen, hvor bilen ikke kan starte – og deres forhold kommer på virkelige prøver, da de lejer et værelse med kun én seng. Lai får hurtigt arbejde som dørmand på en tangobar, mens Ho Po tænder den ene cigaret efter den anden, som kunne han dække hele Iguazú-kløften med røg. Han gør sig umage for at bløde op i det misdannede forhold – og Lai er indstillet på at tjene så mange penge, at han kan flyve hjem til Hong Kong. I deres drengede lejlighed midt i byens snævre gader, spiser de stadig med pinde og vil altså ikke starte forfra i nye omgivelser. Og Lai får et nyt job som medarbejder på en kinesisk restaurant til flere penge, og bliver venner med Chang fra Taiwan, som han begynder at forelske sig i. Det er ikke kun folk fra Hong Kong, som er bange for den kinesiske håndtering homoseksualiteten. De drager til det ukendte for at ville leve.
Jeg er glad for, at jeg først fik et gensyn med hans film fra 2000 ”In the Mood for Love - som på få m2 skildre et kærlighedsforhold i Hong Kongs snævre gyder med alle mulige antydninger mellem elskende i højt, gennemfriseret hår og storslåede farvede kjoler – til unge mænd i Argentinas klaustrofobiske miljøer med flydende tøjbunker og sengetøj – som gør Wong Kar-Wai til en af de mest uforudsigelige og overraskende filmskabere. I Danmark havde vi den musikalske jazzmusiker Niels Henning Ørsted-Petersen, som i samme uge kunne spille bas med Oscar Petterson og Birthe Kjær.
Jeg synes ”Happy Together” virker alt for lidt nuancerende i kærlighedsforholdet – med alt for mange ligegyldige intriger og slåskampe, smadrede lejlighed – og for lidt med at starte forfra. Forholdet kommer også på prøve, da Lai skjuler og fratager Ho Po hans pas - så han fastlåser ham i et kærlighedsforhold han ikke bryder sig om. Wong Kar-Wai er mester i at finde musikalske perler, som synliggør billederne med tango i argentinske danseskoler, og endelig den smukke titelmelodi; ”Happy Together” fra 1967 – som har de smukke ord: Forestil dig, hvordan verden kunne være, så meget fin. Så lykkelig sammen.
Wong Kar-Wai anvender i sine film mange broer som smukke symboler med at binde noget sammen – og her i filmen også at holde de elskende sammen med en bro. Wong Kar-Wai udtalte inden ”Happy Together” – at han havde brug for at skabe noget helt andet – ikke at være i samme bås. Men jeg synes, der foregår for meget kun midt på broen.
