Skriv en kommentar
Uden at du måske allerede ved det, er ”Heidi” en af de fortællinger, der er blevet filmatiseret en hel del gange. Helt tilbage i 1920 dukkede den første op, og seneste filmatisering er fra 2001. 12 forskellige versioner findes der alt i alt, og denne miniserie fra 1993 er blevet produceret af Walt Disney Television. ”Heidi” er en fortælling om en pige, der efter at have mistet sin mor og far i en meget tidlig alder, pludselig bliver overladt til tilfældighederne i hendes opvækst. I en alder af 9 år tager historien ordentlig fat, og her lærer hun hendes tilsyneladende ondskabsfulde bedstefar at kende. Efter et par dage begynder han dog at bløde op, og snart er de rigtigt glade for hinanden. Men der går ikke længe før, at hendes pengegriske kusiner kommer og henter hende igen, for, at sælge hende videre til en velhavende familie.
Heidi er en god pige, og det er både godt og skidt for denne miniserie. Hun har ikke så meget personlighed, men vil alle mennesker det godt. Vi lærer aldrig rigtigt hendes person at kende, men vi føler alligevel for hende. Det er nu også svært ikke at føle for en pige, der konstant er igennem så meget, og ikke blot får lov til, at bo hvor hun vil bo, lære sin familie og fortid at kende samt blot at være et barn. Hun forpligter sig automatisk til alting af sit eget store hjerte, og som det er i langt de fleste familiefilm, skal vi igennem en god omgang modgang, før det hele løser sig i sidste ende. Heidis bedstefar bor oppe i bjergene, og her får vi en masse naturskønne og idylliske billeder, og det hele er så ufatteligt harmonisk og sentimentalt, at man til sidst sidder og griner lidt af, at man rent faktisk lader sig rive med af det. Alle de fortælletekniske virkemidler er nemlig udført med de største armbevægelser, og tilsætter man pompøst musik og de omtalte naturskønne billeder, så bør det vel nærmest være til at brække sig over. Men som sagt skal man nok være en smule følelseskold, hvis man netop ikke på noget tidspunkt falder for det. Noley Thornton der spiller Heidi, virker nemlig som en rigtig sød pige, og selvom hun, ligesom resten af skuespillerne, måske overspiller en smule for meget til tider, er der stadig en form for ægthed over det. Jane Seymour har ligeså fået en mindre rolle, hvor hun som en modbydelig og kold husmor viser, at man selv med de mest stereotypiske karakterer ikke behøver at overspille for, at få sin pointe slået igennem.
”Heidi” her er versionen fra 1993, men den kunne ligeså godt være fra 70’erne, da den minder en del om ”Det Lille Hus På Prærien”. Lighederne er slående, og det er netop fans af denne serie, der bør give denne version af ”Heidi” en chance. Det er muligvis ikke helt så godt, men underholdningen er hjemme, charmen er der og historien er nogenlunde fængende. Så kan man altid se igennem fingrene med, at miniserien besidder utallige skønhedsfejl.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
http://www.soulmedia.dk
