I Hellraiser: Deader spiller Kari Wuhrer den dødsforagtende journalist Amy, der tager til Bukarest for at undersøge en mystisk kult, hvis medlemmer kalder sig ”deaders”. Lederen af denne sekt skulle efter sigende være i stand til at vække de døde til live igen, og for at blive medlem af sekten skal man begå selvmord og derefter lade sig genoplive.
Undervejs finder Amy den velkendte boks og får sig en lille sludder med Pinhead, der nu ikke virker farligere end en kat uden kløer. Desuden begynder Amy at hallucinerer og tvivle på om det, hun oplever, er drøm eller virkelighed. Hun bliver draget ind i sekten og dens leg med liv og død.
Over-cenobiten, Pinhead, ligner fysisk sig selv og spilles stadig af Doug Bradley. Men hans tilstedeværelse i Hellraiser: Deader og den i tidligere film så gruopvækkende atmosfære hver gang han gør sin entré er reduceret til en skygge. Faktisk virker Pinhead og boksen, der åbner en vej mellem vores verden og Helvedet, som påklistrede elementer i en historie, der intet har med Clive Barkers skræmmende univers at gøre.
Filmens plot er rodet og mange af trådene løber simpelthen ud i sandet uden at blive forklaret eller bundet sammen. Som horror-film virker den heller ikke. Retfærdigvis skal det siges, at filmens ene uhyggelige scene, hvor Amy opholder sig sammen med en død pige på et lille badeværelse, er ret godt skruet sammen. Men derudover er splattereffekterne og de i andre film meget væmmelige kæder-med-kroge-direkte-ud-af-helvedet ikke særligt uhyggelige, kvalmefremkaldende eller godt udført, som det ellers hører sig til i en god Hellraiser-film. Udgivelsen er (heldigvis?) ikke udstyret med nogen former for ekstramateriale, hvilket bestemt ikke trækker op.
Alt i alt må man sige, at Hellraiser: Deader er en sørgelig omgang horror, der hverken har et godt plot, en uhyggelig atmosfære eller anvender de gængse Hellraiser elementer særlig godt. Min konklusion efter at have set filmen er, at Hellraiser-franchisen er kørt af sporet. Pinhead er kun med i filmen for at kunne smække ham på forsiden af coveret og dermed sælge flere film. Så selvom man holder af en god B-films horror, bør man absolut ikke udsætte sig selv for 85 minutters mishandling af et engang godt koncept.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.