Overskrift konkurrence


Standard facebook

Seneste artikler
Det Er Drømmen, ...
Game Of Thrones ...
Galla Premiere P...
Den Ukendte Dans...
Jaime Rosales Ta...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Stalker
Stalker billede

Judy
John Wick: Chapt...
Maleficent: Mist...
Valhalla
Long Shot
Aladdin
Zombieland: Doub...
Mary Queen Of Scots


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Herkules

22. september 2014 af Ronnie Bisgaard Mortensen

6 stjerner Kommentarer (1) KØB FILMEN HER

Herkules billede

A Star Is Born, og det samme er en af Disneys helt store klassikere

Endelig har jeg lyst til at sige. Endelig udkom Herkules på Blu Ray, en af mine store personlige Disney favoritter. En favorit som hører til den gyldne 90’er æra, som Disney havde. 90’erne var en tid med klassikere som Aladdin, Pocahontas, Skønheden og Udyret, Mulan, Tarzan og Løvernes Konge. Disney havde efter dette en lille downperiode i start 00’erne, men er heldigvis kommet tilbage på rette spor med Tangled, Wreck-It Ralph og Frozen. Herkules udkom efter de to lidt mere mørkere og ”voksne” Disney film Pocahontas og Klokkeren fra Notre Dame, og Herkules er da også en lidt mere børnevenlig film med elskværdige karakterer og gode sange.

Ligesom så mange andre Disney-film afviger Herkules fra sit oprindelige forlæg og har tilpasset sig en lidt mere børnevenlig version, hvilket dog bestemt ikke gør noget. Hades, underverdenens gud, vil overtage Olympen, men den eneste som kan standse ham er guden Herkules. Derfor kidnapper Hades Herkules for at dræbe ham, men noget går galt, og Herkules må nu vokse om som halvgud på jorden og træne sig op til at blive en rigtig helt for at genvinde sin plads blandt de andre guder.

De mest iøjnefaldende ting ved Herkulesudgivelsen på Blu Ray er den virkelig lækre kvalitet som tegnefilmen oser af. Jeg mindes ikke mit gamle VHS-bånd så rent og pænt ud som denne Blu Ray udgave gør, og derfor er det bare en fornøjelse at nyde denne tegnefilm. Opskriften for en god Disney-film er selvfølgelig nogle spændende og herlige karakterer, og dem har Herkules heldigvis en masse af. Herkules selv kan til tider virke en smule smådum og naiv, men ved hans side står den herlige Phil som hans træner, mens Hades stjæler hver eneste scene han er med i. Hades er bare led på den der Disney-agtige måde, der gør, at han er en fornøjelse at følge. Ved Hades side står de to håndlangere Pine og Plage som også frembringer et grin hver gang de siger eller gør noget.

Ud over de fantastiske karakterer så lever Herkules også højt på sin fantastiske musik. Endnu en gang, fristes man til at sige, står Alan Menken bag musikken. Han er måske ukendt for de fleste mennesker, men Alan Menken har 8 Oscarstatuetter på CV’et, alle optjent gennem hans fantastiske Disney-musik. Han er manden bag musikken til fx Den Lille Havfrue, Skønheden og Udyret, Pocahontas, Klokkeren fra Notre Dame, Tangled og Herkules. Alle sangene er ørehængere, som de fleste kan synge med på, og som bare gør filmen den tand bedre.

Herkules er efter min mening Disney, når det er bedst. Måske er det fordi, jeg er vokset op med Herkules som en af mine personlige favoritter, men Herkules appellerer til både det voksne og det unge publikum med nogle virkelig gode karakterer, smukke sange, og så indeholder den de der magiske Disney-moments, der lige gør, at man får gåsehud eller får en tåre i øjenkrogen. Disneys 35. klassiker er en stensikker vinder i en hver Disney-samling.

Ekstramateriale
På denne første udgivelse af Herkules på Blu Ray får man et eksklusivt indblik i tilblivelsen af filmen i en dokumentar, der går bag om filmen og som en ekstra lille bonus får man også en musikvideo med Ricky Martin i hans version af sangen ”Go the Distance”.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney

Titel: Herkules
Original Titel: Hercules
Premieredato: 25. september 2014
Instruktør: Ron Clements, John Musker
Skuespillere: Tate Donovan, Josh Keaton, Danny DeVito, James Woods, Susan Egan, Bobcat Goldthwait, Matt Frewer, Rip Torn
Spilletid: 93 min.
Selskab: Disney, Disney, 1997
Genre: Action , Adventure , Familie , Humor , Tegne- og animationsfilm






banner
Overskrift Højre Block
Skin
Leave no Trace
Maleficent: Mist...
Blinded by the L...
MANDSKORET
Long Shot
Dronningen
Buñuel i Skildpa...
Fat Front
Edmond



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...