Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Hidalgo

26. marts 2004 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar

Hidalgo billede

Frank er så god til at ride, at han melder sig til et arabisk ørkenløb, sammen med hans trofaste hest Hidalgo. Mange andre vil også gerne vinde løbet og de skyer ingen midler for at få Frank af vejen.

Den drikfældige cowboy Frank T. Hopkins ( Viggo Mortensen. ), ser sig selv som værende en uddød race, på lige fod med de indianere som kavaleriets mænd systematisk rydder af vejen på grusomste vis. Frank er selv halvblods indianer og kan ikke helt holde styr på sin identitet. Han føler at han er ved at forsvinde som The Old West, der hurtigt er ved at forsvinde for øjnene af ham.
Frank er en rigtig dygtig rytter der sammen med hans hest Hidalgo arbejder for Buffalo Bill i hans berømte Wild Vest Cirkus. En dag får han imidlertid en ny chance for at genvinde lidt indhold i tilværelsen. Den Arabiske Sheik Riyard ( Omar Sharif. ) vil ikke lade den skamplet sidde på sig at en vild hest, er bedrer end hans fine fuldblodsheste. Derfor udfordrer han Frank til at deltage i det 4500 kilometer lange løb, igennem ørkenens flammende sand.
Pludselig befinder cowboyen Frank sig langt fra hans elskede grønne amerika. I denne nye verden er han en vantro hund, imellem de muslimske beduiner, hvis traditioner han ikke kender det mindste til og både Frank og hans hest Hidalgo får nok at se til under den bagende sol.
Ikke alle deltagere i det hårde løb spiller med åbne kort og snart kæmper Frank og hans hest ikke kun imod udmattelsen, men også imod forrædere og fjender der vil både Frank og Sheikens skønne datter til livs. Det kommer ikke til at gå stille for sig og inden målstregen passeres er der udover de menskelige fjender også blevet kæmpet imod uhyrlige sandstorme og glubske græshoppesværme.

Hidalgo er baseret på den virkelige western-legende Frank T. Hopkins og hans hest Hidalgo. Manuskript forfatteren John Fusco stødte først på historien om Hopkins for over 15 år siden, da han gjorde research omkring de ” vilde ” amerikanske heste, Mustangs. John Fusco har i forvejen benyttet sit kendskab til Det Vilde Vesten og indiansk kultur i flere manuskripter, senest i tegnefilmen SPIRIT – HINGSTEN FRA CIMARRON.

I sidste ende er det en klassisk helterejse, siger Viggo Mortensen, der spiller den legendariske rytter. Frank må forlade sine vante omgivelser og må i et fjernt og fremmed land overvinde farer og forhindringer på sin vej. Det interessante ved selve løbet er, at i sidste ende betyder det ikke så meget hvem der vinder. Det handler om at gennemfører og om, hvad det gør ved en person der overlever den oplevelse.

Instruktøren Joe Johnston der før har lavet OCTOBER SKY, JUMANJI og JURASSIC PARK 3, siger om hans nyeste film: jeg vidste med det samme, at actionelementerne, baggrundene og det episke format kunne gør det til en visuelt storslået film. Men den del der tiltalte mig mest, var den enkle historie om en fortabt sjæl og hans bedste ven, som så tilfældigvis er en hest. Kernen i dette fantastiske eventyr er en historie om en mand, der flygter fra sig selv og som ikke ved hvem han egentligt er som person. Hans ilddåb bliver dette umulige 4500 kilometer lange ørkenløb. Det bliver en slags katalysator for, at han kan genopdage hvem han er.

Rex Peterson havde på produktionen rollen som den der skulle lærer skuespillerne at ride. Men han havde også ansvaret for at finde filmens heste-hovedrolle Hidalgo. Den hest der skulle bruges til nærbilleder af Hidalgo. Omkring 100 heste der svarede til beskrivelsen kom til casting og valget faldt til sidst på T.J.
T.J. har sin egen personlighed siger Viggo Mortensen. Nogle af de ting han gør er helt uhyggelige. Selv i de mest vanskelige situationer klarede han de udfordringer han blev stillet.
I sidste ende udviklede skuespiller og hest så nært et forhold, at Viggo Mortensen endte med at købe T.J., da optagelserne var slut.

Omar Sharif der før har indspillet film, på de kanter husker tilbage: Dengang vi optog LAWRENCE OF ARABIA, var vi de første, der kom til Marokko. Der var ingen hoteller. Vi slog bare telte op. Nu er det nærmest en hel filmindustri. Det er nærmest som at værer i Hollywood.

Der er i Hidalgo omkring 215 effekt-scener. Disse computereffekter blev hovedsageligt brugt til at fjerne tegn på menneskelig beboelse, i de scener der skal forestille at foregå langt fra civilisationen. Desuden skulle der også fremstilles en stor og frygtindgydende sandstorm og en kæmpe sværm af sultne græshopper.

Hidalgo kan absolut anbefales hvis man har lyst til lidt god underholdning. At den er baseret på en sandfærdig hovedperson og hans hest, skal ikke skræmme en væk. For manuskriptet er skrevet for underholdningens skyld og der er med garanti blevet pyntet lidt på de sandfærdige oplevelser, så de passer ind i en eventyr/underholdningsfilm anno 2004. Der er i hvert fald smæk for skillingerne i de mange spændende action scener.
Efter Viggo Mortensens rolle som Aragorn i de 3 RINGENES HERRE film, er han jo blevet en kendt herre i det meste af verden. HIDALGO er hans første film efter den store rolle. Men han har intet at skamme sig over. Vores danske vakse Viggo klarer endnu en rolle til UG. Frank T. Hopkins er ikke en nem rolle. Han er en splittet person der jager sandheden i sig selv, og igennem det hårde kapløb i den arabiske ørken finder han svaret på sin søgen. I de mange stort anlagte action scener minder Viggo Mortensen næsten som en ung udgave af alle tiders helteskuespiller, Harrison Ford. Og det er da slet ikke en så dårlig mand at blive målt op imod.
HIDALGO er også fyldt med dejlige små biroller. Omar Sharif som ørken Sheiken, hvis datter, må så grueligt meget igennem. Alt imens hun har et godt øje til Frank. Men kærlighed imellem forskellige kulturer kan ofte værer sværd og hun får da heller ikke vores helt til slut.
En anden lille birolle leverer Malcolm McDowell i form af Mr. Davenport. McDowell er altid et kig værd. Det har han været siden A CLOCKWORK ORANGE og det er han stadigvæk. Også i HIDALGO, selvom rollen er ganske lille.
HIDALGO er en flot film, med mange flotte scener og scenerier, der tit helt tager pusten fra en. Så er man til actioneventyr med masser af hestekræfter og en charmerende og velspillet hovedperson i form af den skønne Viggo Mortensen, så er HIDALGO måske filmen for dig. Så læn dig tilbage i biografsædet og lad den spændende historie rive dig med tilbage til det gamle Wild West og videre ud i den arabiske ørkens stegende sol. Rigtig god fornøjelse.

Titel: Hidalgo
Original Titel: Hidalgo
Premieredato: 26. marts 2004
Instruktør: Joe Johnston
Skuespillere: Viggo Mortensen, Omar Sharif, Zulaikha Robinson, Louise Lombard, Said Taghmaoui, Adam Alexi-Malle, Adoni Maropis, Elizabeth Berridge, Frank Collison, David Midthunder, Malcolm McDowell
Spilletid: 127 min.
Selskab: Touchstone Pictures, Casey, Hidalgo Productions. 2003.
Genre: Adventure
Link: http://hidalgo.movies.go.com




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...