Skriv en kommentar
I den nye sæson finder vi ud af, hvem der ringede på i slutscenen af 1. sæsons sidste afsnit – og måske er den 30-årige Johanne langt om længe nået frem til at nå det mål, som hun selv sigter mod og som omgivelserne ønsker for hende: at få en kæreste.
Johanne arbejder som læge og hendes kæreste-frustrationer bringer hende ud i adskillige kejtede situationer, både over for kolleger og patienter. Hun går faktisk så langt, så hun tager på spa- og saunaophold med en patient, der som politiker udtrykker skarpe synspunkter på sundhedsområdet, som Johanne ellers er dybt uenig i. En tur, der ender med at hun møder sine forældre i selvsamme sauna.
En værre redelighed, som bliver turneret lunt midt i al kejtetheden. Der er lagt en stilfærdig munter tone ind over historien, som i sit plot lægger sig op ad Bridget Jones-filmene, men som er udført betydeligt mere stilfærdigt, mere i øjenhøjde med et skandinavisk publikum.
Johanne tager turen gennem speeddating, møde med eks-kæresten og med tidligere flygtige bekendtskaber fra sæson 1. Oven i er hendes forældre gået fra hinanden – fordi Johannes mor ender med at stikke af med den politiker, som Johanne ellers var gået i sauna med. En overgang indleder Johanne et forhold til kollegaen Henrik, som imidlertid har sk…irriterende vaner og holdninger med hensyn til sortering af bestik i opvaskemaskinen, foldning af rent vasketøj og tatoveringer – for blot at nævne nogle få eksempler. Som nævnt en værre redelighed.
Johanne formår dog at gi’ moralsk støtte til sin nabo ved at gå med, da denne efter adskillige års singleliv kaster sig ud i speeddating. Og det selv om hendes personlige erfaringer var alt andet end gode.
I sæson 1 var det Johannes skræk, at hun endnu en gang som single juleaften skulle placeres ved børnebordet mellem 2 lidt uregerlige tvillinge-drenge. Det lykkedes, selv om spørgsmålet om en kæreste stadig var ubesvaret, da familien når frem til den 24. december. I sæson 2 er der gået et år og frygten er ikke helt det samme. I år går den mere på, at julen ikke bliver helt den samme, når moderen har meldt sig ud af fællesskabet, så Johanne må – med sin begrænsede kulinariske ekspertise - føler sig presset til at stå for julemaden.
Nu skal man selvfølgelig ikke røbe enhver intrige endsige kulminationen i sidste afsnit, men det vil være passende at sige, at sæson 2 slutter godt og lykkeligt. På den måde er der spredt en solid portion julehygge, hvor der aldrig er tale om vold og ondsindede intriger, men alene om kvaler med at få tanker, følelser og personlige valg til at gå op i en højere enhed, så julefreden kan sænke sig.
Ida Elise Broch træder ind i rollen som den ret stilfærdige og selvtvivlende Johanne med stor overbevisning. Det samme gælder castet i øvrigt. Resultatet er blevet et persongalleri, der er morsomt, engageret og troværdigt. Oven i viser billedsiden sneklædt norsk provins, når den er allermest charmerende.
Hvis man ikke har set sæson 1, så kan det stærkt anbefales at gøre det. Ikke mindst på grund af Ghita Nørbys rolle som hospitalspatient. Det vil hjælpe en smule til med at følge handling og personer i sæson 2. Men husk nu for alt i verden at slå over på norsk tale. Det falder indlysende mere i tråd med handling, personer og lokationer end eftersynkroniseret engelsk.
