Efter succes’er som Orla Frøsnapper, Gummi T, Albert og Otto Er Et Næsehorn er turen nu kommet til Hodja Fra Pjort. Fra Ole Lund Kirkegaards geniale mindset som i bogform har henrykket hvert et barn tilbage fra 70’erne og frem til den dag i dag, hvor hans forfatterskab stadig står så uendeligt skarpt. Hans børnebøger blev alle filmatiseret til real-film, senest af Bubber som stod bag Frode Og Alle De Andre Rødder. Siden er alle øverstnævnte blevet til animerede værker og dermed er det blevet tid til at tage ud på en magisk rejse på et flyvende tæppe.
Hodja er en ung knægt, som drømmer store drømme om at opleve verden. Hans far er ikke meget for den slags tanker, for Hodja skal jo være skrædder lige som sin far. Sådan går det imidlertid ikke, for Hodja ender med at få opfyldt sine vildeste drømme, da Faza – en beboer i landsbyen Pjort – sender ham på en mission. Faza savner sit barnebarn, som han kalder sin lille diamant. Hun menes at blive holdt fanget i sultanens by, og Faza beder Hodja om at skaffe hende tilbage. Til hjælp får Hodja et helt særligt tæppe som kan flyve, og snart rejser Hodja afsted langt væk fra skræddermiljøet og mod langt farligere eventyr. Han møder tyvetøsen Smaragd, som er slave hos den sleske bagmand kaldet Rotten, for hvem det endda også lykkes at få fat i Hodjas tæppe. Nu er gode råd dyre, ikke mindst fordi Rotten bringer det flyvende tæppe til sultanen, som er en temmelig egoistisk leder. Om Hodja finder Fazas barnebarn og får sit tæppe tilbage, ja det er jo så det store spørgsmål.
Hodja-tegnefilmen er som sine artsfæller særdeles charmerende, fordi den netop følger Ole Lund Kirkegaards visioner om at det er børnenes fortælling set fra netop deres perspektiv. Topper, Viggo, Lille Virgil, Ivan Olsen, Per og Bette Mads og hvad de nu alle sammen hedder er nemlig alle nogle skæve knægte, på grænsen til ukloge når vi først møder dem. Siden vender tingene på hovedet, for vores drenge ender altid med at fremstå som heltene ved et tilfælde og omvendt kløgt, mens de voksne opfører sig temmelig dumme og kluntede. Alt det skøre bliver normalt, og det er her Kirkegaards styrke ligger. Sådan er det også hos Hodja. Den er tilsat lidt voksenhumor i dialogen, så mor og far også skulle få lyst til at kigge med, men ellers er en direkte henvendt til de yngste.
Det helt store scoop er at man har bibeholdt Sebastians udødelige titelsang fra 80’er-udgaven, men ellers er filmen som helhed dygtigt komponeret. Den er ikke vanvittig lang, men alle væsentlige sammenhænge fra bogen er med. Vægtningen mellem fart, tempo, skæg og ballade er doseret på forbilledlig vis og resultatet er 75 minutters fornøjeligheder. Hodja Fra Pjort er en sikker investering og tildeles her 4 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.