Skriv en kommentar
Sara (Julie sandra Brochorst Andersen) laver sine lektier, smører madpakker og laver aftensmad for sin lillebror og hende selv. Moderen og faderen er fraværende. Mikkel (Frederik Christian Johansen) er lun på Sara, men får det ikke sagt. Louise (Sofia Mileva Cukic) får ikke den opmærksomhed hun hungrer efter og det skal gå ud over Sara. Så hvad der skulle være en ganske almindelig skoledag udvikler sig til en skæbnesvanger dag for alle filmens personer.
Hvad der kunne være en flot og rørende film om mobning og en teenagers svære tilværelse bliver desværre til en patetisk forestilling der spiller på påtagede virkemidler. Man kommer aldrig ind på nogen af personerne i filmen, selvom der egentlig kunne være masser af tid til uddybelse idet filmen ikke engang varer halvanden time. Om det er meningen fordi vi skal forstå det kan ske for hvem som helst må stå hen i det uvisse for faktum er, at man på ingen måde kan sætte sig ind i smerten for hvor dælen kommer den fra?
Det er nedtur på nedtur hele filmen igennem. Det er næsten som om Kaspar Munk ikke tror publikum kan regne ud hvor dårligt karakterene har det uden det skal pensles ud i bagateller og smøres tykt på – både når det kommer til det visuelle, mørklagte univers og lydbilledet. Den alt for dramatiske og unødvendige slutning gør helhedsindtrykket endnu værre.
Det er ikke fordi ”Hold om mig” ikke er en god film, men man efterlader biografmørket med en tom fornemmelse. Skuespillet er naturligt fra alle medvirkende og det er her filmen vinder point.
Emnet er vigtigt, historien værd at fortælle, men den fortælles desværre uden noget nærvær og boring ned i personernes indre, der egentlig burde forme historien. Og det er det der mangler for at give publikum en rørende stemning i stedet for en irriterende følelse af at man har overværet noget der ikke har været tænkt til fulde.
