Carrie på endnu dybere vand
Vi befinder os pludselig to år efter sidste sæsons afslutning og Carrie bor i Berlin med sin datter og nye kæreste Jonas. Carrie arbejder ikke længere for CIA, men i stedet som sikkerhedschef for The Düring Foundation, som er en filantropisk fond i Berlin. Da formanden for fonden, den tyske milliardær Otto Düring, vil besøge en flygtningelejr i Libanon, må Carrie indgå en aftale med Hizbollah om sikkerheden under mødet.
Samtidigt får to anti-jihad hackere tilfældigvis adgang til CIA-servers og downloader en række tophemmelige dokumenter om samarbejdet mellem CIA og Tysklands efterretningstjeneste BND. Den amerikanske journalist Laura Sutton får nys om lækagen og afslører i et tv-interview, at hun er i besiddelse CIA-dokumenterne.
Peter Quinn er kommet tilbage fra en hemmelig opgave i Syrien og er begyndt at udfører hemmelige lejemord for Saul Berenson, der selv ankommer til Berlin for at undersøge den mulige lækage.
Carrie kan ikke flygte fra sin fortid i CIA og uden hendes tidligere nærmeste venner Saul og Quinn ved sin side, må hun selv bekæmpe en sammensværgelse, der truer tusinder af mennesker på livet. Hende selv inklusiv!
Hyperrealistisk og underholdende politisk ukorrekthed
Femte sæson af Homeland bringer Carrie tilbage ud i verdens brændpunkter, men vigtige endnu mere alene end nogensinde. Hvor hun før havde CIA i ryggen, står hun nu ikke kun alene, men også jaget af sine tidligere forbindelser. Man kan i den grad sige at alt, hvad Carrie har lært i sin tid i det amerikanske agentbureau og i sin tid med verdens afskum, skal hun nu bruge til at redde sig selv. Carrie har aldrig været længere ud på dybere vand end nu.
Der er stadig krudt tilbage i femte sæson af Homeland og den kræver stadig sin årvågenhed og nysgerrighed for at kunne følge med. Det politiske spil bag CIAs lukkede vægge fortsætter ufortrødent ligesom alverdens nådeløse terrorister og journalister(!).
Homeland vil for altid blive beskyldt for at ikke at være politisk korrekt, men det er serien egentlig også temmelig ligeglad med. Den forsøger stadig at tackle store politiske problemstillinger set med amerikanske øjne, sådan at enhver med et tørklæde eller enhver med en lille nuanceforskel forskellig fra hvid, vil blive mistænkt som en trussel af samfundet. Kan man sætte sine politiske synspunkter til ro i et tilstødende lokale, vil man, ligesom undertegnet, stadig godt nyde Homeland for dens hyperrealisme og stærke underholdningsværdi.
Episoder
01: Separation Anxiety
02: The Tradition of Hospitality
03: Super Powers
04: Why Is This Night Different?
05: Better Call Saul
06: Parabiosis
07: Oriole
08: All About Allison
09: The Litvinov Ruse
10: New Normal
11: Our Man in Damascus
12: A False Glimmer
Bonus
- The Evolution of Carrie
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount