Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Romantiske komedier er der rigeligt af, men de gode er der længere og længere imellem efterhånden. Hvis man tilsætter det emne som titlen på filmen her refererer til, tror jeg de fleste har en anelse om, hvilken retning filmen går i, og tilsætter man ligeså coveret, tror jeg efterhånden at langt de fleste allerede er hoppet fra. Vi er i det lumre hjørne med ”How To Make Love To A Woman”, men dog heldigvis ikke i det ekstremt platte og perverse som diverse National Lampoon film har fodret os med i det sidste årti, så derfor er det faktisk lidt synd, at filmen her har fået den titel og det cover, som den har. Der er nemlig flere kvaliteter at hente i filmen, selvom de er få og langt imellem, så er den stadig langt sjovere og mere interessant end man egentligt forventer – ikke at det siger så meget.
Vores hovedperson Andys jagt på den endelige sandhed, efter at have indset at han har problemer i forholdet, får os igennem en række pinlige situationer – både for ham og for os. Til tider bringer eventyret os dog igennem nogle ærligheder, og selvom vi fra starten af kender problemet, som har intet at gøre med sex, så føler vi stadig en anelse med Andy langt det største stykke igennem filmen. Dette skyldes sikkert præstationen af Josh Meyers, der formår at virke oprigtig i sin rolle, selvom denne indeholder både klicheer og dumheder i det ekstreme. Heldigvis er det først til allersidst at klicheerne og dumhederne bliver alt for meget, i en slutning der i den grad går overbord med sentimentalisme og forudsigelighed. Det er dog ikke Meyers’ præstation der er det altafgørende og ej heller hans rejse til selverkendelsen, men derimod den lange række af skæve bipersoner filmen besidder. Ken Jeong er for det meste et fint krydderi, og selvom Jenna Jameson hverken er et stort skuespillertalent eller ser særlig køn ud længere, så er hendes rolle (hvor hun spiller sig selv) bestemt også med til at pifte filmen en anelse op.
Dog skal vi ikke glemme alle de negative ting. ”How To Make Love To A Woman” er måske bedre end man forventer, men forventningerne er også små og få. Filmens form er underligt skizofren, og kan aldrig finde det rigtige tempo. Det ene øjeblik sidder vi som tilskuer og betragter filmens hændelser, og det andet begynder filmens personer at snakke direkte til os. Det er dog hverken en gennemgående eller velfungerende form, og de få gange dette sker, bliver man revet ud af fortællingen, og får en uhørlig lyst til at slukke for filmen. Tempoet snegler sig ligeså af sted, og der er ikke nok indhold til en spillefilm, når man ikke tilsætter lidt flere dimensioner til karaktererne. De forbliver papskabeloner hele vejen igennem, og selvom man aldrig kan bebrejde dem for at træde ud af karakter, kan man heller aldrig kalde dem direkte troværdige eller interessante. Som helhed går man dog ikke helt galt med ”How To Make Love To A Woman” - hvis man er tilhænger af genren altså. Resten af os bør nok holde os til klassikerne i genren.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Scanbox.
