Skriv en kommentar
En 63-årig ældre mand, Dante Remus Lazarescu (Ion Fiscuteanu), der nipper lidt rigeligt til det hjemmebrændte, får pludselig en lørdag aften hovedpine, og så dertil efterfølgende stik i maven. Han kontakter naboen. Og her i den rumænske storbys (Bukarest) beton, er naboer guld. De tager sig hurtigt af ham. Selvom han allerde har ringet efter en ambulance, må de ringe igen og lægge stor vægt på situationen, da systemet ikke er særligt menneskevenligt. Omsider kommer ambulancen, og sygeplejersken Mioara Avram (Luminita Gheorghlu), kan hurtigt konstatere, at en indlæggelse er påkrævet. Desværre for Dante, har der været en stor ulykke med en bus på en bro, så hospitalet han bliver kørt til er særdeles overbelastet, især med uforskammede læger, der ikke kan tage hans ildebefindende alvorligt, uden en reel undersøgelse for deres begrundelse. En længere rejse fra hospital til hospital og den fornedrelse det afstedkommer. Samtidig bliver Hr. Lazarescus tilstand forværret. Sygeplejersken Miora der følger hans skæbne, er nu blevet engageret i hans helbred, men må kæmpe hårdt mod det mekaniske hospitalsvæsen!
En særdeles medmenneskelig film om umenneskeliggørelse, og dejlig at opleve film fra disse kanter. En af de længere rejser, der trods de 154 minutter ikke virker for lang. Man fanges hurtig i forargelsens vold over de hændelser og den afmagt som patienten Dante møder. Det bureaukrati som østblokken har været garant for i mange år, er i følge denne film stadig ”godt” fungerende. Der er meget menneskevarme at hente, og den virker med sin kameraføring dokumentarisk, og derved endnu mere troværdig. Denne i og for sig godt været skruet endnu længere ud i ekstremerne, og stadig bevare sin sandfærdighed.
Skuespillet er glimrende fortalt, men kommer aldrig helt i fokusset, da historien ligesom har lagt sig i det øverste lag, m ed sine hurtige billedskift.
Instruktøren Pulu har lavet filmen ud fra inspirationen, da han så den amerikanske serie ”Emergency Room”, i modsætning hvor alt fungere så hurtigt, er det typisk for Rumænien, hvor alt går så langsomt. Også den franske instruktør Eric Rohmer har været kilde, som et slags modsvar, og hans ”Seks Moralske Historier”.
En god og ikke dikterende filmoplevelse venter ude i de kolde biografer...
